Jeg har været en lille tur i haven. Egentlig skulle jeg hente noget i værkstedet, men jeg var nødt til lige at stå og se lidt på månen. Indimellem har måner jo altså bare den effekt.
Ikke ligefrem det helt store corona-trætheds-desperations-quick-fix måske, men i hvert en lille pause og det er jo også værd at tage med. Jeg elsker jo alle pauser – også de små.
Og nogle gange er det jo bare nemmere at finde den lille pause og på den måde er den måske så også bare det bedre?
Jeg ku’ i hvert fald ret godt lide min lille månepause. Jeg blev måske ikke det mere lykkelig, men jeg blev faktisk en lille bitte smule mere glad indeni. Ikke meget, men lidt. Og det lidt var der jo altså ikke inden den pause…
Kom med her:
Og skru helt op, så får du både fuglefløjt og vindskrat med. Eller endnu bedre: Gå ud og giv dig selv en lille pause med din helt egen måne i aften.
At ligge i sengen og se på fuldmånen gennem det vinterklædte skråvindue - og prøve om jeg måske endda lige kan nå den, hvis bare jeg strækker armen lidt mere....
En blog om liv, om pauser og om DIY og endda hækling!