Tilbage i december kastede jeg mig over et projekt med at folde små æsker. Det var smadder hyggeligt. Sad sammen med Ungerne, fik en kop kaffe og hørte MGP. Der blev tegnet og hygget, og jeg fik endda også kreeret 2 fine eller i hvert fald 2 ok æsker, som blev lagt på bloggen.

Og her har vi så lige præcis problemet: De blev nemlig ikke helt så fine, som jeg gerne havde set (og pralet med). Det har jeg bagefter gået og ærgret mig over og også overvejet om, jeg skulle snyde lidt, bare en lille smule. Jeg ku’ jo folde nogle nye og meget flottere æsker, tage lækre billeder og så skifte billederne ud. Så ville det så ud som om, det hele tiden havde været sådan. Og vupti, så ville alt være perfekt igen med et lille kunstnerisk snuptag – og ingen ville opdage noget andet.

Jeg har heldigvis ikke gjort det, for det er jo lige præcis det, jeg øver mig i hver dag. At livet ikke er perfekt, og at det ikke kan være glat og nystrøget hele tiden, men også er fyldt med fejl og folder. Og så ville jeg jo også ændre ved hele den hyggelige formiddag, som i sig selv jo faktisk havde været lidt perfekt. At få lov at få et åndehul midt inde i livets travlhed. At sidde der og hyggesludre med Ungerne i fred og ro og uden krav og snævre tidshorisonter – hvad mere kan man ønske sig.

Så er der jo også noget helt andet, som jeg tit spekulerer på: Hvis mine åndehuller skal være perfekte, skal de så være det for mig eller for andre? Skal jeg se igennem andres briller og sætte (mit gæt på) andres normer og værdier op, eller skal jeg måle det selv? Så er svaret jo lige til, men måske sværere at leve ud.

Men nu gør jeg det altså. Lever det ud. Mine åndehuller skal være så perfekte, at jeg kan trække vejret helt ned i maven, så den buler udover buksekanten og kan puste ud igen i en lang udånding med lyd og det hele på. Og jeg er ligeglad med, hvem der ser det. Så derfor kan du stadig finde mit bud på foldede æsker her: Nu’ det jul og æsketid

Bliver du inspireret til at lave dine egne, håber jeg, at du vil nyde at lave dem mindst lige så meget, som jeg gjorde. Måske kaster jeg mig over dem igen, og måske bliver de med lidt øvelse endnu flottere, og måske vil jeg så senere prale af dem her på bloggen. Måske.