Jeg har fundet en lille skat fra fortiden.

Verdens mindste lille skat. På ca 50 gram.

Pr styk.

Jeg har nemlig genfundet en opskrift på muffins. Som jeg altid bagte engang.

Mest fordi jeg som regel er sikker på, at kagen aldrig er rigtig færdigbagt (klog af erfaring. Meget klog af meget erfaring).

Og det ser åbenbart skørt ud, når der er taget et stykke i midten af kagen, når jeg skulle være helt sikker på, at den nu også var gennembagt. Den slags lægger folk mærke til.

Men muffins! Der snupper man lige én (eller 3) for at tjekke og ingen opdager noget. Ingenting du.

Og er de ikke gennembagt, så kan man lige nå forbi Netto, inden gæsterne kommer. Eller inden man skal deltage i en kagebagnings-konkurrence i børnehaven (hvad?!?) med en grøn havekage med skumsvampe og rå midte. Den vandt ikke. Det gjorde den gennembagte Elsa-kage.

Og nu.

Lige før faktisk.

Så genfandt jeg min gamle basisopskrift, som jeg ikke har kunne finde i 100 år. Plus det løse.

Og det lige her til efteråret, hvor man bør leve af sødt og kaffe lige indtil december, hvor man bør leve af sødt og kaffe.

Tak univers.