Jeg har tænkt meget over noget i den sidste tid. Over smør og smerte og popmusik faktisk.
Det startede med Taylor Swift, hvis nye album jeg hører rigtig meget for øjeblikket. Som i lidt for rigtig meget. Grænsende til virkelig for rigtig meget måske. Og i hvert fald mindst en gang om dagen.
Dét ku’ muligvis give anledning til et helt blogindlæg i sig selv, for her er der da tydeligvis noget at grave i. Men. Det må vente til en anden gang.
Denne gang skal det handle om noget andet. I “the 1” synger hun nemlig:
If you never bleed you never gonna grow
Hmm.
Og så var der det med smørret: En klog, veluddannet og sikkert meget fornuftig psykolog, forfatter og brevkasseredaktør (ja, det er René Toft Simonsen) udtalte nemlig følgende i et kendt dameblad (ja, ja, det var Alt for damerne):
Vi udvikler os jo ikke, når det hele bare kører i smør og fløde. Vi udvikler os, når vi kommer i modgang.
Hmm.
Og så er der selvfølgelig overskriften. Den er jo lige til at råbe igennem motionscenteret, mens man kaster med træstammer, kanonkugler, møllehjul og karruseller, eller hvad man nu kaster med, når man render rundt derinde. Ja, jeg ved det faktisk ikke helt, men mon ikke du alligevel godt kan se billedet for dig? NO PAIN – NO GAIN!
Hmm.
Så er det nemlig, at jeg bare er nødt til at spørge: Er det noget, vi ved?
Er det overhovedet undersøgt videnskabeligt med placeboeffekt og kontrolgrupper?
Er der foretaget sammenlignende studier af forskning på området?
Peer review?
Kvantitative og kvalitative studier?
Jeg spørger bare.
Hvad nu, hvis det bare er noget, vi siger?
For tænk sig, hvis nu man sagtens kan vokse og blive et bedre og klogere menneske uden modgang og smerte? Prøv lige at se det for dig. Og ja, du må gerne smile lidt, mens du gør det.
Var det så ikke værd at prøve? Jeg er i hvert fald villig til at gi’ det en chance.
Så verden! Bare kom an med al din skønhed, sjælefred, godhed, kærlighed og held. Så lover jeg til gengæld at gøre mit yderste for alligevel at blive et bedre menneske.
Det er da et forsøg værd….