Ser du, jeg havde nemlig heldet med mig denne mandag. Ikke bare én gang, men hele to gange.

Første gang, da jeg åbenbart havde tabt min ene ørering.

I hvert fald fandt jeg den liggende på brostenene, da jeg gik fra kantinen og tilbage til kontoret (hvor jeg er så heldig at komme forbi Sorø Klosterkirke på vejen).

Og jeg havde overhovedet ikke opdaget, at jeg havde tabt den.

Men fordi jeg gik med skuldrene godt oppe og hovedet nede for blæsten, så fandt jeg den.

To skridt til venstre eller varmere vejr, ja så lå den der måske endnu.

Af hjertet tak guder, for jeg er faktisk ret glad for de øreringe og egentlig meget tilfreds med at have en til hvert øre.

Begge øreringe røg i lommen, så der var styr på dem. Med en stor tak til Fortuna.

Og så slog mandag til igen.

Sammen med kulden.

For senere på dagen, hvor jeg igen var ude at gå (til et mødelokale lidt væk), stak jeg hænderne dybt i lommerne for at holde varmen og fik åbenbart hevet den ene ørering ud.

Og det var så det, tænkte jeg.

Og for så vidt vel også godt nok. Guderne har vel også andre ting at tage sig til end at gå og holde øje med mine øreringe.

Men åbenbart ikke denne mandag. For der lå den. På tilbagevejen.

Tak.

Mandag: 0

Mig: 2