Det var en mandag.

Og det var koldt og blæsende, hvor det skulle have været lunt og blødt.

Det var eftermiddag og det var allerede mørkt.

Og der var sygdom hjemme.

Og jeg var træt og måske ved at blive syg.

Og der var madplan og der var købt ind.

Men der var ingen, der gad at spise det.

For det var mandag. Og det var blæsende og koldt.

Og det var efterår, selvom det var forår.

Og jeg sad i bilen, for der var ingen der gad at spise det mad, der stod på madplanen.

Det var mandag og det var for meget.

Og så kom du.

Og du havde headset på.

Og i gamle dage, havde de været orange af den der svampeagtige slags.

Og du havde haft en walkman.

Men det havde du ikke, fordi det er ikke gamle dage mere.

Og du smilede og lignede én, der hørte musik.

Og lige pludselig smilede du lidt mere og du grinede.

Og du lavede et rigtigt gammeldags gadedrengehop.

Selvom det slet ikke er gamle dage mere.

Og du grinede og var glad.

Og så smilede jeg.

Og jeg var glad.

Og jeg kunne næsten have lavet et gadedrengehop selv.

Men det må man jo ikke, når man kører bil.

Og det var fordi, det var mandag.

Og fordi det var efterår istedet for forår.

Og fordi der var smil og grin.