Jeg har før skrevet om at kigge op. Og nu må jeg altså bare gentage mig selv.

Jeg har nemlig fundet ud af, at jeg tror, at der sker et eller andet, når man gør det. Ja, mere præcist kan dét vist ikke siges!?!

Jeg har opdaget, at der måske sker noget fysiologisk/neurologisk eller lignende inde i én, når man bøjer nakken tilbage. Altså mere end det bare at kigge op på en smuk himmel, blå eller grå – og få det bedre. Men i selve den fysiske handling at kigge op.

Som en del af opvarmningen til min fantastiske yoga bøjer vi blandt andet hovedet bagover, og jeg retter mig hver gang op med en følelse af glæde og afslappethed. Det er efterhånden min yndlingsøvelse, og jeg har opdaget, at den også virker derhjemme, eller mens jeg venter på toget, hvor der jo ikke er samme fred og ro omkring mig som til yoga. Jeg har opdaget, at jeg næsten altid rejser hovedet med fornyet indre glæde.

Vi sidder med lukkede øjne i skrædderstilling – nogle mere yoga-agtigt end andre, og starter selvfølgelig med at mærke os selv og trække vejret dybt (med lukket mund for øvrigt, hvis du nu selv vil forsøge dig).

Så lægger du roligt hovedet til venstre skulder og trækker vejret roligt et par gange der.

Løfter hovedet og lægger det derefter mod højre skulder. Du trækker igen vejret her et par gange stille og roligt.

Herefter løfter du hovedet igen, sørger for at rette ryggen og trække skulderbladene godt nedad, og så lægger du hovedet mod brystet. Trækker igen vejret stille og roligt.

Og så kommer det! Du retter dig op igen og bøjer nakken bagover, som ville du kigge op i himmelen, men stadig med lukkede øjne. Munden åbner du let og lader tungen hvile. Du trækker vejret her et par gange – selvfølgelig helt ned i maven, og så retter du dig og og har det måske lidt bedre.

Det virker selvfølgelig særligt godt, når man har ro omkring sig og ikke mindst en yoga-lærer med en dejlig beroligende stemme, men det virker altså også på stationen eller i kopirummet, når jeg blot bøjer nakken og kigger op. Det er jo på ingen måde en mirakelkur, som sikrer dig mod stress eller kurerer dig for stress, hvis du er så uheldig at være fanget ind. Men for mig giver det fred og ro, så jeg måske bedre kan rumme lidt mere og giver ihvertfald lige mig selv en lille pause – og det tror jeg aldrig er til skade.