Det er som om Etonmess ikke helt er sprunget ud i foråret sammen med tulipanerne.

Jeg mærker i hvert fald lidt træthed og lidt vinterhi.

Så derfor har jeg tænkt mig at gemme mig nede i jorden lidt endnu.

Og vente på, at solen får varmet jorden og luften lidt mere op.

Vente på at regnens dråber når hele vejen ned til mig.

Vente på at vågne og så vil jeg spire lige så stille og roligt.

Men indtil da, venter jeg bare lige lidt stille.