Jeg har fundet lidt frem til min samling af skæg.

Du ved, ikke så meget den slags, der kradser, men den slags skæg, der får én til at smile lidt midt i al hverdagens rumlerier og brydninger – som der jo kan være mere eller mindre af indimellem. Og så er det, at man bare må give lidt slip og grine lidt – og måske endda trække vejret helt ned i maven…

Her er det skæg, som jeg har været så heldig at sætte mig på for nylig:

• At løbe på strømpefødder ud i haven midt om vinteren – nej, de kan ikke holde til det og ja, de bliver beskidte. Men det skal man altså ikke altid gå så meget op i.

• At synge med på en sang, jeg ikke kender. Man skal ikke gå af vejen for lidt trylle-engelsk.

• At løse en af de der opgaver med find 5 fejl – du ved, dem man lavede som barn. Det er virkelig undervurderet.

• At lytte til en besked på min telefonsvarer.

Nå, det sidste er faktisk overhovedet ikke særligt skægt at sidde på, men helt ærligt virkelig udfordrende for min tålmodighed. Først trykker jeg mig forbi diverse menuer og derpå kæmper jeg mig igennem meeeeget langsom oplæsning af sted, dato, planeternes placering, farvandsudsigten for Doggerbanke og decimalerne i pi for tidspunktet for beskeden. Indtil jeg endelig når igennem og det viser sig, at det jo var et lommeopkald.

Men måske skal jeg stedet glæde mig over det og blot se det som Mindfullness (altså mindfullness på den hårde måde…)

Der er i øvrigt mere skæg, du kan sætte dig på her. (Og så kommer det jo af den vidunderlige vending: Man har kun det skæg, man selv sidder på og af, at man indimellem bare er nødt til give lidt slip og huske at livet også er sjovt, selvom det hverken er fest eller ferie. )