Jeg mødte de her to i sidste og de satte simpelthen så mange tanker igang.
Gør de mon også det hos dig?

Kravler den op i en søgen mod lys og lykke?

Klyngrer den sig fast, fordi det er det eneste, der giver mening?

Snylter den på en andens liv helt uden empati?

Eller holder den ganske enkelt bare fast, fordi det er der, den er?

Men måske lever de bare hver deres liv lige ved siden af hinanden uden nogensinde at høre sammen?