I morgen er det officielt forår.
Lige om lidt spirer alting frem. Solen varmer kinderne og jorden op igen efter vinteren.
Lige om lidt springer alting ud. Og verden bliver grøn og fyldt med friske farver igen.
Lige om lidt skal der forspires og små tørre frø skal nusses og plejes til live.
Men for en sikkerheds skyld er jeg nu alligevel gået i gang med at hækle nogle varme sokker. Det er jo ikke altid, at foråret lige husker at følge kalenderen, så dem kan jeg jo godt blive glad for. Mens jeg holder øje med de små spirer. Bare lige for at være på den sikre side.