Svesker, tænker du måske? Altså i det helt vilde tilfælde, hvor du faktisk er fortsat med at læse videre på trods af overskriftens beskrivelse af denne uges blog.

Jeg tænker i hvert fald, at det ikke nødvendigvis er alle, der har tænkt “Nææ, svesker – det må jeg da lige se mere om“.

Men altså, omend du nu er gået videre optændt af nysgerrighedens lune flamme eller du bare har tænkt “Åh nej, Mette, hvad har du nu rodet dig ud i” eller “Aj, skal jeg da virkelig læse om svesker, bare fordi jeg én gang har sagt, at jeg altid læser bloggen?“, så skal du da have forløsningen i form af den nu så omtalte beskrivelse.

Det har du fortjent.

Er du klar?

Det kommer her:

[Svesker] “er en umild grøntsag (frugt kan de ikke kaldes), seje som en gniers hjerte og udgydende en væske som kunne stamme fra en gniers åre, hvis han havde nægtet sig selv vin og varme i firs år og endnu ikke givet til de fattige”.

Er den ikke fantastisk?

Læs den lige igen. Det skylder du dig selv. Lov mig, at du gør det.

Har du gjort det? Den er også skøn anden gang ik?

Den er fra “Eget værelse” af Virginia Wolf. En bog, som jeg har forsøgt at læse cirka 27 gange, men den er simpelthen så krøllet, at den kræver mindst én efterårsferie at komme igennem.

Denne gang er jeg nået til s. 34 og hele vejen igennem kapitel 1 – og altså til dette skønne billede af en sveske. Og det har været alle de andre 26 trætte gange værd.

Tænk sig, at en sveske kan give anledning til så fantastisk en tankerække! Jeg elsker det. Nægtet sig selv vin og varme i firs år… Vidunderligt.

Nu glæder jeg mig bare til at læse kapitel 2 i min næste efterårsferie…

(Hey. Læs det lige igen ik?)

Den er fra 1928 og udover at tale om kvinders rettigheder, så staver den også svesker med d. Men det gør man altså ikke mere. Altså staver svesker med d.