Helt indtil 11. november har der stået oktober på kalenderen her i huset. Sikke noget altså!
Af en eller anden mærkelig grund har jeg jo besluttet, at vi har en meget personlig kalender. Så personlig åbenbart, at den skal være helt igennem udarbejdet af mig med tegninger og månedsoversigt, limrester, skæve kanter og det hele.
Det er så ikke altid, at jeg liiige har nået det i virkelig god tid. Selvom denne gang muligvis godt nok er rekorden for den slags slendrian.
Men jeg har opdaget noget:
- Himlen faldt IKKE ned over øerne på mig
- Jeg blev IKKE ædt af en kæmpe ildspyende drage
- Jorden åbnede sig IKKE under mine fødder
- Mine børn har (tilsyneladende) IKKE taget livsvarig skade
- Mine kolleger tager mig stadig lige alvorligt
- Mine venner vil stadig gerne tale med mig
- Min mand forstår stadig ikke, at jeg ikke kan fylde en opvasker som et Tetris-spil, men synes alligevel, at jeg er sød, når jeg overrasker med nylavet kaffe
Så det ville jeg bare sige, hvis nu du skulle komme til at sætte en masse regler og bør-ting op for dig selv i den kommende tid. Ja, jeg ved det lyder vildt. Hvem ku’ dog finde på den slags?
Men man har set det før her i juletiden. Jeg siger det bare.
Og er du slet ikke typen, der finder på sådan noget med alt for store og høje krav til dig selv, kan du jo altid sige det videre til de andre: Det er ok at have noget, man ikke skal nå…
(Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg faktisk overhovedet ikke sagt noget til hverken venner eller kolleger, så jeg ved jo ikke hvordan, de reelt ville reagere. Men det med den ildspyende drage, den er altså go’ nok)
Hvis du vil, kan du læse mere om min hjemmelavede kalender her Ja! Et helt nyt år! eller her: 1000 gange undskyld forår! Det er min fejl).
Og her er så beviset på, at oktober trods alt også denne gang blev til november:
