Nå, men nu er det jo ikke fordi, det her skal være en madblog, men der er så alligevel åbenbart et fødevare-tema for øjeblikket.
Egentlig havde jeg tænkt mig, at denne uges indlæg skulle være et længere essay om livet, smerten, den kødelige udødelighed og det uendelige grin. Og noget med solsikker.
Men…
Så skete der noget…
Jeg fik nemlig serveret det her: Det forsigtigt smilende stykke brød.
Og fra den rigtige vinkel ligner det jo faktisk Elvis!
Hvem kan skrive essays om udødelige solsikker, der griner uendeligt, når der findes brød som dette?
Lev da lige lidt i nuet, ik?
Der er sommer-pause på bloggen også denne uge. Stadig med små strejf af sommer og af pauser til dig. Det er bare et lille øjeblik til at gå lidt ned i gear.
Denne uges trækken-vejret-helt-ned-i-maven-sommerpause-billeder ser sådan ud:
Kan du se skyerne i spejlingen? Og så selvfølgelig hjerterne. Til dig.
Sommeren er fyldt med pauser. I hvert fald her på bloggen.
Måske er din sommer ikke bare sol og sandaler, solcreme og sorbet, men også virkelighed og hverdag.
Fortvivl ikke. Det er derfor jeg har lagt pauser på blog hele sommeren. Nyd de små strejf af sommer og pause og træk vejret helt ned i maven i et lille langt øjeblik.
