Har du brug for lidt hverdags-zen? Så er det nu du skal slå til.
Sæt dig godt til rette. Måske med en velduftende te eller kaffe, lidt god baggrundsmusik, som hjælper dig til at slappe af.
Nu er lyset vel ikke for skarpt? Skal du have en pude i ryggen?
Sidder du godt? Godt.
Så kig godt på billedet her. Nyd det lidt,bare fordi du kan. Og giv så hjernen lidt fri og tæl åkanderne. Bare giv slip på verden i få minutter og tæl efter.
Når du er færdig med at tælle dem allesammen, kan du tælle de gule og til sidst så tæller du kun dem, der er grønne. Og tag så hele bunken igen. Bare sørg for, at du ikke husker, hvad du nåede til, for det er jo slet ikke vigtigt. Vil du love mig det?
Jeg havde den fineste udsigt på en togtur hjem fra arbejde for nogle uger siden.
En udsigt så fin, som kom den direkte fra et guldaldermaleri. Tænk sig at have den slags billeder i fingrene!
Det har jeg desværre ikke. Men ikke desto mindre kan jeg jo så nyde det på turen alligevel og så endda gemme lidt og dele det med dig bagefter ved et godt gammeldags nymodens fotografi.
Værsgo. Og prøv at zoome lidt ind i billedet og gå på opdagelse midt inde i de mange bløde skyers mange hvide lag og mal med dine egne penselstrøg.
Svesker, tænker du måske? Altså i det helt vilde tilfælde, hvor du faktisk er fortsat med at læse videre på trods af overskriftens beskrivelse af denne uges blog.
Jeg tænker i hvert fald, at det ikke nødvendigvis er alle, der har tænkt “Nææ, svesker – det må jeg da lige se mere om“.
Men altså, omend du nu er gået videre optændt af nysgerrighedens lune flamme eller du bare har tænkt “Åh nej, Mette, hvad har du nu rodet dig ud i” eller “Aj, skal jeg da virkelig læse om svesker, bare fordi jeg én gang har sagt, at jeg altid læser bloggen?“, så skal du da have forløsningen i form af den nu så omtalte beskrivelse.
Det har du fortjent.
Er du klar?
Det kommer her:
[Svesker] “er en umild grøntsag (frugt kan de ikke kaldes), seje som en gniers hjerte og udgydende en væske som kunne stamme fra en gniers åre, hvis han havde nægtet sig selv vin og varme i firs år og endnu ikke givet til de fattige”.
Er den ikke fantastisk?
Læs den lige igen. Det skylder du dig selv. Lov mig, at du gør det.
Har du gjort det? Den er også skøn anden gang ik?
Den er fra “Eget værelse” af Virginia Wolf. En bog, som jeg har forsøgt at læse cirka 27 gange, men den er simpelthen så krøllet, at den kræver mindst én efterårsferie at komme igennem.
Denne gang er jeg nået til s. 34 og hele vejen igennem kapitel 1 – og altså til dette skønne billede af en sveske. Og det har været alle de andre 26 trætte gange værd.
Tænk sig, at en sveske kan give anledning til så fantastisk en tankerække! Jeg elsker det. Nægtet sig selv vin og varme i firs år… Vidunderligt.
Nu glæder jeg mig bare til at læse kapitel 2 i min næste efterårsferie…
(Hey. Læs det lige igen ik?)
Den er fra 1928 og udover at tale om kvinders rettigheder, så staver den også svesker med d. Men det gør man altså ikke mere. Altså staver svesker med d.
Som for eksempel, når tomaterne med det skønne navn Lille Lise lige pludselig i september måned står med smukke grønne tomater.
Eller hindbærplanten med smukke hindbær i alle røde nuancer.
Eller jordbærplanten, som har gemt lidt jordbær-kærlighed til september-solen.
For ikke at tale om når rod-enden af et forårsløg fra fordums middagsbord lige pludselig sætter små bundløg til nye forårsløg til fremtidens endnu ukendte måltider.
Og så er der jo selvfølgelig æbletræet. Her behøves ingen ord. Bare lidt mel, sukker, vanillepulver og æg.
Giv dig selv en lille smule smuk ro i dag. Bare en lille bitte smule.
Måske vokser den sig større og større til det smukkeste Mount Everest og hvis ikke, så har du da i det mindste fået fået i hvert fald en lille smule smuk ro.
Og det har du helt sikkert fortjent.
En blog om liv, om pauser og om DIY og endda hækling!
