Glædelig jul! Så nåede vi næsten igennem december og næsten igennem 2023. Tænk sig, at der er gået et helt år, siden vi var her sidst.
Jeg håber, du får en dejlig dag, uanset hvordan du fejrer dagen i dag.
Jeg håber også, at du husker, at godt nok er det juleaften, men det er altså også bare én dag ud af 365 dage på et helt år. Og den behøver ikke at være perfekt. Og det gør du altså heller ikke. Det er helt ok, hvis du bare lige er lidt.
Tryk på billedet og åbn for den sidste låge i årets julekalender.
Trænger du til en lille pause inden julefreden sænker sig (eller noget), så tryk på billedet og åbn dagens låge og din helt egen lille julefugle-jule-pause.
Hold da op! 19. december. Hvem havde lige set det komme? Eller måske nok. I går var det jo d. 18. og så er det måske egentlig ikke så mærkeligt, at det i dag er d. 19. Hmmm…
Nå, men hvorom alting er, så er her dagens lille jule-pause. Tryk på billedet og åbn dagens låge:
Vi er stadig i december, godt på vej mod lige præcis den juleaften, som du har allermest brug for. Det ønsker jeg virkelig for dig. Til at hjælpe dig godt på vej, er her dagens julefugle-julepause. Og tag du bare et par pauser igennem dagen også, det kan man jo godt have brug for…