Der er nemlig sket det, der sker for mig mindst en gang om året:

Jeg har genopdaget Jane Austens vidunderlige historie Stolthed og fordom.

Jeg læser den.

Og jeg lytter til den.

Og jeg ser den (altså den originale fra ’95 med Firth og Ehle (og hvis du ikke ved hvem det er, er du selv uden om det. Nå.))

Det tager gerne en uges tid og så er jeg til at tale med igen.

Så vi ses på tirsdag.