I denne uge, er der mørk skærm.

Jeg har simpelthen ikke en eneste etonmess-idé.

Jeg er helt tom.

Onde tunger vil muligvis påstå, at det er fordi jeg meget hellere vil bruge min tid på at spise marcipan-snebolde og drikke kaffe, mens jeg hækler og ser K-drama med en sovende hund ved mine fødder.

Ved ikke, hvor de får det fra?! Det er jo helt skævt.

Ærligt talt. Mage til vrøvl…

…

Jeg er lidt træt i dag. Kunne godt lige bruge en kop kaffe.

Hvad med dig?

Der er valg i dag.

Og derfor kunne jeg godt tænke mig.

At sige noget.

Jeg kunne godt tænke mig.

At sige.

At uanset.

Hvad der sker.

I det valg.

Så er du også.

Med-ansvarlig for verden.

Stadigvæk.

Og uanset.

Efterårets røde farve er helt vidunderlig.

Se selv.

Jeg har fundet et lille øjeblik med den fineste efterårs sol.

Og fundet sten.

Vidunderlige dejlige sten.

For eksempel:

Hjerte-sten.

Heksenæse-sten.

Kæmpe store hul-sten.

Ikke så stor hul-sten.

Flinte-sten.

Smuk sort-sten.

Dinosaurushoved-sten.

Bare en smuk sten.

Sur hoved-sten.

Fossil-sten.

Og dejlig at holde i hånden sten.

Find dem allesammen her:

Jeg har fundet en lille skat fra fortiden.

Verdens mindste lille skat. På ca 50 gram.

Pr styk.

Jeg har nemlig genfundet en opskrift på muffins. Som jeg altid bagte engang.

Mest fordi jeg som regel er sikker på, at kagen aldrig er rigtig færdigbagt (klog af erfaring. Meget klog af meget erfaring).

Og det ser åbenbart skørt ud, når der er taget et stykke i midten af kagen, når jeg skulle være helt sikker på, at den nu også var gennembagt. Den slags lægger folk mærke til.

Men muffins! Der snupper man lige én (eller 3) for at tjekke og ingen opdager noget. Ingenting du.

Og er de ikke gennembagt, så kan man lige nå forbi Netto, inden gæsterne kommer. Eller inden man skal deltage i en kagebagnings-konkurrence i børnehaven (hvad?!?) med en grøn havekage med skumsvampe og rå midte. Den vandt ikke. Det gjorde den gennembagte Elsa-kage.

Og nu.

Lige før faktisk.

Så genfandt jeg min gamle basisopskrift, som jeg ikke har kunne finde i 100 år. Plus det løse.

Og det lige her til efteråret, hvor man bør leve af sødt og kaffe lige indtil december, hvor man bør leve af sødt og kaffe.

Tak univers.

Og gå på kastanje-jagt.

Giv dig selv lov til at nyde det her:

Og husk, at snuppe en med til lommen.

Alle har fortjent en lommekastanje – ja, også dig.

Disruption er allerede et ultra umoderne og gammelt buzzword, som for længe siden er blevet totalt forældet.

Men her på bloggen er jeg bestemt ikke for fin til at være totalt antikvarteret og så langt bagud, at det ikke engang er i slipstrømmen af moden, men snarere en sløv dønning på stranden fra en motorbåd, som for længst er over horisonten.

(Ifølge chatgpt betyder disruption grundlæggende “forstyrrelse” eller “afbrydelse” og bruges typisk til at beskrive en proces, hvor eksisterende strukturer, systemer eller markeder bliver udfordret eller erstattet af nye og innovative løsninger.)

Så altså i denne uge får du dit helt eget disruptionråd, som både vil udfordre dig og lære dig at tænke på helt nye måder.

Eller i hvert fald har du mulighed for at få flere små øjeblikke i dit liv, hvor du slet ikke spekulerer på madpakker og opvaskemiddel, antal kørte kilometer eller noget som helst andet.

Og det er nemt.

Du gør bare det, at du tager din telefon frem – ja, det er rigtigt nok. Du skaber zen med din telefon. Du kan faktisk ikke gøre det uden!

Så vælger du en tilfældig app, som du ikke har brugt i de sidste 100 år og tro mig, dem har du helt sikkert mange af.

Og den sletter du!

Så skal du bare se, hvor meget zen du får nu. For næste gang du går ind på din telefon, og bare lige skal tjekke Facebook, Den blå Avis, mail eller et eller andet andet, så kan du ikke finde det!

For den ene fjernede app flytter rundt på hele dit system, så nu ligger Wordfeud ikke længere dernede i hjørnet, hvor du lige kan nå med tommelfingeren. Og Instagram ligger under Rejseplanen, hvor Netto plejer at være!

Og den næste uges tid kan du være sikker på, at når du bare lige skal tjekke den der ting og din hjerne allerede er begyndt at drømme om det lille dopamin-skud, som den får ved at google en hækleopskrift, som du aldrig får brug for (et totalt tænkt eksempel), ja så får du en helt anden slags belønning. Du er nemlig nødt til at bruge mindst 10 sekunder i at være lige nu og her og se på verden, som den virkelig ser ud.

Velbekomme!

(Bare rolig,det går over igen)