Jeg var på en lille tur i det midtsjællandske for et stykke tid siden.

Der, hvor verden kan være helt stille, markerne helt bløde og skoven helt let.

På turen kom jeg forbi en lille fin gård, som lå så fint dér i skovkanten.

Og ved den her lille fine gule bindingsværkgård i den lille fine midtsjællandske skovkant lå en stor flot motorbåd på land og ventede på sommeren.

Helt stille i vintervejret. Og helt stille i skoven. Pakket ind i pressening og i bløde snefnug.

Båden hed Morning song.

Midt i skoven lå den. Lå bare og ventede. Med verdens fineste navn.

Morning song.

Det vil jeg også hedde i mit næste liv. Morning song.