Jeg har tænkt meget over noget i den sidste tid. Over smør og smerte og popmusik faktisk.

Det startede med Taylor Swift, hvis nye album jeg hører rigtig meget for øjeblikket. Som i lidt for rigtig meget. Grænsende til virkelig for rigtig meget måske. Og i hvert fald mindst en gang om dagen.

Dét ku’ muligvis give anledning til et helt blogindlæg i sig selv, for her er der da tydeligvis noget at grave i. Men. Det må vente til en anden gang.

Denne gang skal det handle om noget andet. I “the 1” synger hun nemlig:

If you never bleed you never gonna grow

Hmm.

Og så var der det med smørret: En klog, veluddannet og sikkert meget fornuftig psykolog, forfatter og brevkasseredaktør (ja, det er René Toft Simonsen) udtalte nemlig følgende i et kendt dameblad (ja, ja, det var Alt for damerne):

Vi udvikler os jo ikke, når det hele bare kører i smør og fløde. Vi udvikler os, når vi kommer i modgang.

Hmm.

Og så er der selvfølgelig overskriften. Den er jo lige til at råbe igennem motionscenteret, mens man kaster med træstammer, kanonkugler, møllehjul og karruseller, eller hvad man nu kaster med, når man render rundt derinde. Ja, jeg ved det faktisk ikke helt, men mon ikke du alligevel godt kan se billedet for dig? NO PAIN – NO GAIN!

Hmm.

Så er det nemlig, at jeg bare er nødt til at spørge: Er det noget, vi ved?

Er det overhovedet undersøgt videnskabeligt med placeboeffekt og kontrolgrupper?

Er der foretaget sammenlignende studier af forskning på området?

Peer review?

Kvantitative og kvalitative studier?

Jeg spørger bare.

Hvad nu, hvis det bare er noget, vi siger?

For tænk sig, hvis nu man sagtens kan vokse og blive et bedre og klogere menneske uden modgang og smerte? Prøv lige at se det for dig. Og ja, du må gerne smile lidt, mens du gør det.

Var det så ikke værd at prøve? Jeg er i hvert fald villig til at gi’ det en chance.

Så verden! Bare kom an med al din skønhed, sjælefred, godhed, kærlighed og held. Så lover jeg til gengæld at gøre mit yderste for alligevel at blive et bedre menneske.

Det er da et forsøg værd….

Der er røde former på bloggen i denne uge. Kom med og snup en pause på vejen:

Syv-og-fyrre. Det er så mange dage, der er til halloween.

Og sig så ikke, at du ikke var advaret.

Lige om lidt vælter det ud med edderkopper, kranier, bloddryppende øjne, skeletter og græskar fra alle gadehjørner, butikker og tilbudsblade.

Og måske er du typen, der bruger denne viden til at grave dig ned (altså på en meget ikke-halloween agtig måde naturligvis), mens du venter på, at alt det der plastik er overstået. Og gør du endelig det. Det er helt okay.

Så er der nemlig mere slik til mig!

Jeg elsker nemlig halloween, ikke så meget på grund af alle plastik-skeletterne (men også lidt på grund af dem).

Jeg elsker halloween på grund af hyggen og humoren.

En undskyldning for at hygge og grine.

En undskyldning for at spise slik og pjatte rundt på en ellers helt almindelig efterårsdag? Ja tak. Og gerne noget chokolade også.

Halloween i vores lille hjem er muligvis ikke det mest uhyggelige (selvom vi faktisk har vores del af grinende skeletter og hekse med lysende øjne, det må jeg jo indrømme) og jeg er egentligt heller ikke stor fan af selv at skulle med rundt og rasle – hvilket corona måske er lidt behjælpelig med at vi slipper for i år. Men jeg elsker at få besøg udklædte børn som bare er på udkig efter en sjov oplevelse (og slik selvfølgelig).

Så konceptet med at fejre og feste midt i hverdagen, dét er jeg altså ret vild med. At grine og glædes bare fordi man kan. Ja tak.

Og så er det jo altid dejligt med en undskyldning for lidt hækleri og finden på.

I dag starter min yndlingsårstid helt officielt. Efteråret. Og hjertelig velkommen søde du.

Min yndlingsårstid, fordi det har de smukkeste farver.

Min yndlingsårstid, fordi nu starter hyggen; Kakao. Gåture i skoven. Kastanjedyr.

Min yndlingsårstid, fordi jeg om lidt går rundt i de tørre brune blade, så de flyver op i luften og omkring mig som hvert sit lille eventyr.

Min yndlingsårstid, fordi jeg ved, hvad jeg skal have på hver dag: Varmt tøj. Bum!

Ikke noget med, at det blæser mørkt om morgenen og om eftermiddagen ærgrer man sig så over, at man ikke har sommerkjolen og sandalerne på istedet for de lange bukser og lidt for tykke bluse. Og hvad skal man overhovedet med den jakke?

Ikke noget med, at man står og fryser ved busstoppestedet, fordi den lovede sol istedet blev til regn og blæst.

Sommer, det er dig jeg taler til!

Varmt tøj bum.

Efterår.