Tilbage i ’18 begyndte jeg på en ny hobby. Jeg begyndte nemlig at samle på skæg. Mange forskellige slags skæg, men med én ting til fælles: Det er det, man selv sidder på. (Man har kun det skæg, man selv sidder på)
Det handler om at samle på sjov og på grin i hverdagen og give mig selv nogle ekstra pauser til at trække vejret helt ned i maven.
Nogle gange kan det endda være, at man får sat sig på andres skæg.
Og dét er faktisk heller ikke at kimse ad (faktisk en anden hobby: At udbrede kendskabet til kimseri, men det må vist blive et andet indlæg en anden dag).
Og den anden dag var jeg faktisk så utrolig heldig at nogen havde lagt deres skæg ud til glæde for andre. Heriblandt mig.
Jeg er nemlig så privilegeret, at jeg deler arbejdsplads med et gymnasium. Mit kontor ligger lige ved siden af gymnasiets undervisningslokaler og jeg kan rejse mig fra min computer og et notat til direktionen med kildehenvisninger til Personalestyrelsens Administrative Vejledning (i daglig tale kaldet PAV – og jo vi er altså nogen, der omtaler dette dagligt) og med uddybende bemærkninger i noterne og så gå direkte ud på gangen til teenagere i alle størrelser og stilarter, der diskuterer kærester, ikke-kærester, film, radiantal og hvordan man differentierer og integrerer de trigonometriske funktioner eller det bedste pizza-fyld.
Det, i sig selv, er faktisk ret dejligt skæg at sætte sig på. Også selvom det er andres. Også selvom de virkelig kan fylde virkelig meget og virkelig højt, sådan en gruppe teenagere i forskellige størrelser og stilarter.
Men den anden dag blev mit skæg lige lidt længere og lidt sjovere, da jeg kom ud til dette syn på toiletterne:
(Det var vist et billedkunst-projekt)
Den slags må foreviges og deles! Alle kan få brug for lidt skæg at sidde på.
Find mere skæg her;
https://etonmess.dk/?s=Sk%C3%A6g+du+selv+sidder+p%C3%A5+
Du skal være så velkommen til at sætte dig godt til rette på det.