Jeg sad på broen.

Lod øjnene hvile på åens lave strøm.

Lod solen varme min ryg.

Lyttede til køernes kalden.

Til fuglenes mange stemmer.

Græshoppernes insisterende spillen med musklerne.

Jeg sad helt stille.

Bevægede kun hovedet i lette små bevægelser.

Og ventede på at guldsmedene turde dukke frem.

De kom.

Fløj rundt om mig og satte sig med deres fine blå farve lige ved mine fødder.

Det var smukt og stille og fint.

Jeg tænkte, at jeg ville skrive et digt om at lokke guldmede frem. Om noget fint og stille og smukt.

Men så en bevægelse.

Helt uden lyd, og alligevel blev stilheden brudt.

Noget stak forsigtigt et mørkt hovede op af vandet.

En snog bugtede en lang sort krop efter sig.

Fra venstre bred og i en smuk ballet vred den sig over mod den anden side.

For fanden hvor var det vildt fedt!