Kategoriarkiv: Pauser

Verdens mindste corona-overlevelseshack

Jeg har været en lille tur i haven. Egentlig skulle jeg hente noget i værkstedet, men jeg var nødt til lige at stå og se lidt på månen. Indimellem har måner jo altså bare den effekt.

Ikke ligefrem det helt store corona-trætheds-desperations-quick-fix måske, men i hvert en lille pause og det er jo også værd at tage med. Jeg elsker jo alle pauser – også de små.

Og nogle gange er det jo bare nemmere at finde den lille pause og på den måde er den måske så også bare det bedre?

Jeg ku’ i hvert fald ret godt lide min lille månepause. Jeg blev måske ikke det mere lykkelig, men jeg blev faktisk en lille bitte smule mere glad indeni. Ikke meget, men lidt. Og det lidt var der jo altså ikke inden den pause…

Kom med her:

Og skru helt op, så får du både fuglefløjt og vindskrat med. Eller endnu bedre: Gå ud og giv dig selv en lille pause med din helt egen måne i aften.

Hjemmeplejet skæg, du selv må sætte dig på

Skæg med lyd på?

Måske kender du allerede min samling af skæg?

Altså skæg af den slags, man sidder på. Altså selv.

Du ved, det der i hverdagen, som gør, at man lige smiler? Måske griner lidt? Med lyd på?

Og måske endda oveni købet lige midt inde i hverdagens larm og uro. Lige præcist dér, hvor det ellers er allersværest at grine. Højt. Med lyd.

Det kan fx være at glide afsted på strømpesokker på glat gulv. Eller. At løbe ud på havens kolde græs i bare tæer, bare fordi man jo faktisk selv bestemmer, når man er voksen.

Efter et år i coronaens tegn både i samfundet og i familien kan jeg godt mærke, at det med at starte det nye år med stramme restriktioner og ikke mindst en forventning om forlængelser og flere restriktioner, det er altså noget, der tærer lidt på overskudet.

Muligvis har det noget at gøre med, at det er en forlængelse af sidste års stramme restriktioner, fornyet hjemmeskoling og hjemmearbejde (!!!), pessimistisk optimisme (hvordan balancerer man lige mellem den engelske (corona-)syge og vaccinationer?) og helt almindelig bare-skidetræt-af-det-hed.

Hjemmeplejet skæg

Derfor er jeg nu begyndt også at samle på hjemme-plejet skæg. Det er dels den slags, der får mig til at smile af det, der heldigvis er at smile af, men også den slags, der passer på mig selv og giver mig noget at stå imod med.

Så ikke nødvendigvis noget, der får mig til at grine så meget, men noget der får mig til at passe på mig selv. Den slags, som ikke kræver det vilde og som foregår hjemme, nu hvor vi ikke må være ret mange andre steder end lige der. Hjemme. Så har man da lige netop brug for hjemmepleje.

Her er lidt af det, jeg har samlet sammen den sidste uge:

  • At lade en plade køre bare lidt længere på pladespilleren, når den sidste sang er slut, så jeg får den der vidunderlige knitrende dum-dum, dum-dum, dum-dum med
  • At tillade mig selv at bruge tid på at børste mine tænder og ikke lynhurtigt overstå det, så jeg kan kravle dødtræt i seng. Og stå med fødderne godt plantet på gulvet i hoftebredes afstand imens. Ja, det lyder som noget, din tandlæge med bifag i gymnastik ville sige, men det giver ro og jordforbindelse.
  • At læse bare 7 sider i den korteste John Steinbeck bog og drømme om dengang, jeg læste hans Øst for paradis (562 sider) 2 gange i træk, kun fordi den var så fantastisk (det var før jeg fik børn…) og nu bare glæde mig over have læst de der 7 sider og muligvis på et tidspunkt nå de sidste 260…eller ikke… Men det tager jo ikke de7 siders ro fra mig.
  • At huske at låse døren, når jeg går på toilettet (i øvrigt meget brugbart fif midt i alt det her hjemme-halløj)

Hvis du har brug for/lyst til at læse eller genlæse mine samlinger af skæg så se med her

Aftentur

Jeg har været på aftentur i efteråret. Kigget op i himlen imellem træernes gule blade. Og gået gennem de bløde brune bunker, som nu dækker den fortove og jord.

Og det var dejligt og skønt for sjælen.

Midt i al vidunderligheden tog jeg alligevel noget så profant som min mobiltelefon frem for at tage et par billeder, som jeg tænkte skulle bruges her på bloggen. Du ved af halvnøgne træer, støvler der går gennem blade, solnedgang og den slags poesi.

Sådan nogle rigtig efterårsfarvede billeder, som jeg jo tænkte måske kunne give lidt af min pause videre til dig.

Men de bedste og mest pause-farvede billeder var slet ikke de rød-brune efterårsstemninger, men faktisk de her fejl-fotos, som med stor sandsynlighed er taget, da jeg har forsøgt at slukke telefonen.

Men giv dem lige en chance og se om, ikke de er lige det, du har brug for – for lige at trække vejret helt ned i maven og give dig selv en lille bitte smule pause.

Et studie i hvidt – en pause(-skærm) til sommerferien

Sommerferien nærmer sig og hvis du gik og troede, at bloggen ikke ku’ blive mere pause-fikseret, end den allerede er, ja så kan du godt tro om igen!

I den kommende tid vil der nemlig blive taget så mange pauser og trukket så meget vejr ned i maven, at man slet ikke kan forstå, at der virkelig også er tid til at vaske op, slå græs, sætte grænser i børneopdragelsen, huske at købe havregryn eller at sortere affald.

Og hvem ved, det er der måske heller ikke?

Men så må vi spise af engangstallerkener, gå med bare tæer i kildende højt græs, finde os i sene sengetider og legetøj over det hele, spise koldskål til morgenmad (igen og igen) og måske bare engang imellem komme til at glemme at smide køkkenrulle i den grønne spand til madaffald og bioforgasning (men ikke for tit – det lover jeg. Og da slet ikke, hvis vi også bruger engangstallerkener!). Alt imens vi altså holder de dejligste pauser.

Og du er selvfølgelig mere end velkommen til at komme med ind på bloggen og tage sommerferie-pauser sammen med mig, men du må også gerne tage dine helt egne. Det er helt op til dig – jeg skal ikke tvinge dig til noget. Andet måske, hvis jeg kan, så bare prøve at lokke dig til din helt egen lille sommerferiepause?

Et studie i hvidt – pauseskærm i sommerferien

Studie 1

Studie 1
Billede 1 af 13