Kategoriarkiv: Livet

Hæklerier, Jeg har ikke noget, jeg skal nå, Livet, Skæg, du selv sidder på

Hej igen sommer!

Skriv en kommentar

Det er stadig sommer og derfor stadig tid til en lille hjælpende hånd, hvis du er ved at pakke feriekufferten. Måske mangler du liiige den der sidste detalje, der gør, at du lynhurtigt finder din kuffert på lufthavnens forvirrende bagagebånd efter en lidt for lang flyvetur med lidt for lidt plads?

Eller også har du bare, ligesom jeg, lidt for lidt god humor og lidt for meget dårlig – og lidt for meget tid…

Uanset hvad, får du her mit sidste bud på en skudsikker metode, som gør, at du altid kan genkende din kuffert: Sejlskibe og solopgange. Ikke bare smart, men også poetisk.

Og så er de selvfølgelig hæklet – simpelthen bare fordi jeg ikke ku’ la’ vær.

Jeg har ikke noget, jeg skal nå, Livet

Stadig sommer

Skriv en kommentar

Og stadig vigtig ferie-førstehjælp på bloggen: Sådan finder du nemt og hurtigt din kuffert blandt alle de andre kedelige kufferter på lufthavnens bagagebånd.

Og med denne uges hjælp får du helt sikkert misundelige blikke fra dine medpassagerer, når du valser afsted med din kuffert under armen. For ikke nok med at du slipper for at stå der og glo, hvem af de andre har så en frodig blomstrende kuffert med? Eller små fine pandaer?

Ja, jeg spørger bare. Og vi kender nok begge svaret ik?


Jeg har ikke noget, jeg skal nå, Livet, Pauser, Skæg, du selv sidder på

Hej mere sommer!

Skriv en kommentar

Så er der mere sommer-førstehjælo på vej på etonmess.dk.

I sidste uge fik du første udgave af hjælp til selv-hjælp i lufthavnen: Hvordan finder jeg hurtigst muligt min kuffert og når ned til stranden?

Det gør du selvfølgelig med en let genkendelig kæde af muffins eller vimpler på kufferten!

Jeg garanterer, at ingen andre vil have tilsvarende – mærkeligt egentlig, når man tænker over det…

Så lad bare de andre om at stå og se efter den ene ens kuffert efter den anden og prøve at huske om, deres også havde grøn rem på, ligesom den der lige smuttede forbi dem. Du tager bare med et (muligvis let smøret) smil din muffins-kuffert med og så er du klar til at lade ferien rigtig begynde.

Skulle muffins nu ikke lige være din stil, så fortvivl ikke. Jeg har løsningen her: De super stylede strand- og festklædte kufferter med hæklet bikini og butterfly!

Så bliver man vist ikke mere ferieklar!

Hæklerier, Livet, Pauser

Hej sommer!

Skriv en kommentar

Sommeren er her. I hvert fald i kalenderen…

Men så alligevel: Sommeren er her jo, med alt hvad der hører til af det skønne varierede danske sommervejr. Men også med skolernes sommerferie, drømme om den kommende ferie (ønsker jeg for dig), lyse sommeraftner (jeg be’r bare om et par stykker, det er alt), jordbær, friske ærter, krabbefangst og sand og tang mellem tærene eller noget helt andet, som du syntes hører sig til.

Og også her på Etonmess begynder sommerferien at kunne mærkes.

Jeg skal ikke selv ud at rejse i år – jeg skal på camping i Danmark. Og du behøver slet ikke at have ondt af mig, for det er efter eget valg og jeg glæder mig. Også selv om jeg lige har været ude at købe nyt regntøj…

Der sker noget særligt på Etonmess

Men skal du ud at rejse, kan du allerede nu godt begynde at glæde dig over, at Etonmess i de kommende uger udkommer i en helt speciel særudgave lige præcist til dig.

Du kan nemlig henover sommeren hver uge finde nye gode ideer til at sikre, at du altid hurtigt kan genkende din kuffert blandt de tusindvis af andre, der ligger der på transportbåndet.

Se det for dig: Du står der i lufthavnen, ser dig omkring, kigger måske på alle de andre som står der og venter. Måske sveder du lidt? Måske synes du allerede, at du har brugt nok timer sammen med de andre passagerer i flyet på rejsen ud? Og åh nej, hvad nu hvis de der, skal med på samme hotel?!

Det eneste, du ønsker dig, er hurtigt at kunne finde din kuffert blandt alle de andre og bare løbe langt væk og begynde din ferie.

Frygt ej! Hjælpen er nær.

Se bare her. Er der måske andre, der har pyntet deres kuffert med sugar sculls, muffins eller flagguirlander? Jeg tror det næppe!

Ja, okay. Måske er det mest for sjov, men det behøver vel ikke at være så dårligt vel? Og brug endelig ideerne, der er ingen copyright.

(Og ja, jeg glæder mig virkelig til at skulle på camping. Det passer altså.)

Følg med i næste uge og få flere dybt seriøse og ikke spor fjollede ideer. Eller måske bare en lille pause i feriepakningen? Én af de der dejlige, hvor man trækker vejret helt ned i maven, måske.

PS De søde hæklede bogstaver er forresten herfra: https://www.mooglyblog.com/the-moogly-crochet-alphabet/

Livet, Pauser, Skæg, du selv sidder på

Gung. Gung. Gung. Skæg man selv sidder på

Skriv en kommentar

Nogle gange er skæg, man selv sidder på at overhale en 2 m høj mand med ben af en længde, der passer lige præcist til højden. Ikke for korte og ikke for lange. Helt perfekte til hans 2 meter.

Jeg er helt sikker på, at vi begge to skulle nå det samme tog fra Østerport station og at vi begge lige havde set, at vi kun havde 3 minutter tilbage til at nå de sidste 350 meter og løbe ind af dørene og så køre hjem. Eller ud. Eller væk. Eller hen. Eller bare køre.

Og mine små stænger kørte derudaf. Gung. Gung. Gung.

Lige forbi ham. Gung. Gung. Gung.

Jeg kiggede på ham, mens jeg overhalede ham. Gung. Gung. Gung. Men jeg grinte først bagefter. På æresord!

Jeg nåede trappen med 1 minut tilbage. 33 trin op og 33 trin ned. Jeg kan nå det. Gung. Gung. Gung.

Guuung. Guuung. Guuung. Hvad er det? Det er ham. Ham med benene.

Guuung. Guuung. Guuung. Han overhaler mig. Tager trappen i store skridt og springer 2 trin over af gangen. Bare fordi han kan. Og fordi jeg ikke kan. Typen, der skal vise sig. Med sine lange ben. Guuung. Guuung. Guuung.

Han griner først bagefter. Selvom jeg ikke kan se det, er jeg helt sikker på det. Det havde jeg nemlig gjort.

Læs om, hvorfor det er så vigtigt med et godt skæg at sidde på her og find mere af det her.

(Og vi nåede toget begge to. Gung-gi-di-guuung)

Livet

Blomster på hjernen

Skriv en kommentar

Fuchsia…

Smukke og nærmest helt magiske i alle deres former og farver.

Et helt eventyr i hver en en lille blomst.

Runde og bløde og tykke og aflange og tynde. Hvide og røde. Og bordeaux og rosa. Orangerøde og varme. Lyserøde og lilla.

Får mig til at stoppe op.

Får mig til at nyde.

Får mig til at indtage deres eventyrlighed.

Hjælper mig til at huske ikke at vente med at nyde livet.

Jeg har ikke noget, jeg skal nå, Livet, Pauser

Mere ro og ro på. Tak

Skriv en kommentar

Der er stadig lidt behov for pauser og at trække vejret helt ned i maven for øjeblikket i det lille hjem og måske allermest hos mig.

Og så er der ikke noget ret meget mere fantastisk en en tur i skoven.

Hvis du også har det sådan, så tag med mig ud i skoven. Du kan jo starte her og så tage ud i din egen, når det altså passer ind i det hele.

Husk: Mere ro og ro på. Altså lige bortset fra, at du skal skrue helt op for lyden, når du ser videoen. Men ellers er den go’ nok. Mere ro ik?

(Den gemmer sig her under play-knappen)

Den lille poesibog, Livet, Pauser

liv og død og pæoner i haiku

Skriv en kommentar

Jeg har netop skullet sige farvel til 2 mennesker, som jeg har holdt meget af på hver sin måde.

Det ene farvel kom som en trist lettelse oven på et svært sygdomsforløb, mens det andet er kommet som et uforståeligt chok.

I denne uge er Etonmess derfor et forsøg på et lille stop i tiden. En lille pause til at trække vejret helt roligt og helt ned i maven og minde mig om og forlige mig med, at en del af livet er også døden. Og at sådan må det være:

Den lille poesibog, Livet

På et stisystem i tusmørke

Skriv en kommentar

Jeg har i noget tid haft flere ord, der har snurret rundt om sig selv i mit hoved.

De har vendt sig, drejet sig og set på sig selv lidt fra siden og lidt oppefra. Nu er de så endelig kommet ud og er blevet til et lille digt, som åbenbart var det, der var meningen med al deres snurren rundt.

På et stisystem i tusmørke, går jeg lige ud og frem. Måske ville jeg lige så gerne gå tilbage, gå til siden eller bare gå i stå. Måske.

Men jeg kan ikke. 

For på alle andre veje ligger halvsovende næsehorn, som ånder røg, når de snorkende trækker vejret. Så jeg bliver, hvor jeg er. 

Fra træernes mørke skygger letter store fugleflokke med vinger tunge af træthed.

Og i opstigningen mod den vågnende sol, ser jeg hvor de, besværet, men vedholdende børster trætheden, mørket og melankoli af vingerne. 

Jeg efterligner dem, mens jeg flyver imellem dem og sammen forbereder vi os på, at det bliver nat igen. 

Kunne du også selv kunne tænke dig at give din hjerne et lille frirum midt i al hverdagen, livet og alt det andet? Så find inspiration til, hvordan du kan komme igang her. Det er overraskende nemt – også fordi du slet ikke behøver at vise det til nogen – det er bare din egen lille pause.

Du kan også finde flere digte her i Den lille poesibog