6 sikre tegn på, at foråret er på vej

1. Jeg drømmer om at indrette haven på ny

Ligesom jeg gjorde sidste år og året før og året før det og… Og hold op hvor den have bare alligevel ligner sig selv

2. Jeg small talker dagligt med, hvad der bare ligner en potte jord, men er så meget mere

Den gemmer nemlig på små tomatfrø, høstet fra sidste års tomater.

3. Jeg tjekker hver dag om, der er nye skud på hortensiaen

Og prøver at huske om man må klippe ned eller ikke klippe ned?

4. Jeg begynder igen at gemme stokken fra aftensmadens spidskål, så de kan gendyrkes

Jo. Det er faktisk en ting. Bare tjek Persilles hjemmedyrk på Facebook

5. Årets første knallertskole-elever er ude på vejene iført deres orange veste

Elsker dem næsten lige så højt som studenterkørslerne – og det er IKKE ironisk ment. Totalt ét af mine yndlings forårstegn

6. Vejrudsigten lover slud og sne midt i alle mine forårsdrømmerier – totalt forår i Danmark

Øv altså.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *