Et lille øjeblik med zen?

Har netop overstået en dejlig påskeferie med en lille smule praktisk og med massevis af afslappende afslapning.

Det var lige præcis midt imellem afslapning og praktik, at jeg fik øje på det. En hel græsplæne fyldt med zen! Hvor heldig har man lige lov at være?

For nogle ligner det måske en græsplæne fyldt med små gule irriterende ukrudt, der skal fjernes. Men du og jeg, vi ved bedre ik?

Vi ved nemlig, at her ligger en fantastisk mulighed for et øjeblik med zen.

Sæt dig ned, træk vejret helt ned i maven og tæl mælkebøtterne. Mærk, hvordan livet for et lille bitte øjeblik bare er fredeligt og roligt. Og det gode er jo, at du kan blive ved – der er altid nye mælkebøtter at tælle og dermed nye pauser midt i hverdagen.

Jeg nåede til 113, inden hverdagen igen fik lov at tage over.

Men heldigvis så ved jeg, at dén græsplæne helt sikkert er fyldt med meget mere zen, så jeg kommer bare igen en anden dag og tæller mælkebøtter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *