Kategoriarkiv: Pauser

Jeg har ikke noget, jeg skal nå, Livet, Pauser

Nåee. Sikke et lille fint lavt gærde du er

Skriv en kommentar

Nogle gange skal man altså virkelig gøre sig selv den tjeneste at hoppe over gærdet lige præcist dér, hvor det er aller lavest.

De sidste mange år har jeg troligt startet alt for sent ud med min hjemmelavede kalender med egne tegninger og månedsoversigt lavet i usikker og ujævn hånd.

Og hvor har jeg hygget mig. Jeg har tegnet og visket ud, jeg har klippet, klistret, tapet og jeg har sukket over ikke at være i bedre tid og jeg har smilet over, hvor sjovt det har været at finde på.

Her er for eksempel kalenderen fra 2017.

Midt i en nedsmeltning

I år kunne jeg dog ikke helt finde det nødvendige overskud, midt i den (forhåbentlige) midlertidige nedsmeltning af fremtiden, der fulgte med konkursen af min mands arbejde.

Og da jeg så stod der i Netto og et helt særligt lys faldt på lige præcist hylden med de (næsten) helt færdige kalendre til bare 20 kr. Ja, så slog jeg sgu til! Fuldstændig uden dårlig samvittighed over gærdets størrelse. (Alle månedsoversigterne var allerede udfyldte – med de rigtige datoer og ugenumre fra starten af endda!)

Og prisen som Årets mor går så alligevel overraskende nok til…

Og så blev det endda endnu bedre, da jeg pakkede ud derhjemme og Ungerne fik øje på den. De så straks muligheden for at udfylde de lovende blanke sider med egne kreationer og for første gang få lov til at være med i morens projekt. Jeg var intet mindre end verdens bedste mor i mindst 10 minutter!

Morale

Moralen må være: Spring endelig over den lave ende af det forbandede gærde engang imellem. Det er der ikke nogen, der dør af (især ikke, når det handler om noget som en kalender. Eller en borddækning, en børnefødselsdag, en madpakke eller… sæt selv dit eget eksempel på. Du har garanteret også et.)

….

Men jeg har nu godt nok også nydt at være “tvunget” til at være lidt kreativ midt i de 100 andre ting, man også synes man skal – og det er lidt sjovt, som man så kan opdage, at det måske i virkeligheden kun er cirka 37 af de 100 ting, som man egentlig skal nå…

Sidste års kalender – med en lille smule ekstra…

Måske et lille hjemmelavet postkort eller 2 ku’ være noget at kaste sig over….

Jule-kugle-kalender 2018, Livet, Pauser

Julekalender og pause i én – på Etonmess.dk!

Skriv en kommentar

Jep, det kan lade sig gøre! Altså at tage en lille pause, selvom det er julemåneden.

Jeg har nemlig kastet mig ud i en julekalender med et, hvis jeg selv skal sige det, helt fantastisk jule-kugle-tema.  Så kan man vist heller ikke ønske sig ret meget mere.

Hver dag åbner sig en ny spændende låge her på bloggen. Og bare rolig, du skal ikke gøre andet end at klikke på linket, og så får du julenedtælling og en lille pause i én.

Du skal hverken lave armbøjninger, spise noget særligt sundt og rødbedeagtigt eller kaste dig ud i en vild DIY for at vise, hvilket overskudsmenneske du er.

Du kan desværre heller ikke hverken vinde noget eller få kroppen, du drømmer om lige inden jul.

Hvis du alligevel følger med efter de sidste nedslående nyheder ovenfor, skal du bare vide, at jeg vil gøre mit yderste for at give dig en lille pause midt i juleræset.  Du skal bare klikke på linket og trække vejret helt ned i maven. Er det ikke utroligt?

Find din lille daglige julepause her: Jule-kugle-kalender 2018 . Den åbner selvfølgelig først den 1. december, men du må jo gerne gå ind og lure lidt allerede.

Hver dag åbner lågen her på bloggen og på facebook (altså den samme ik?). Og hvis du er bange for at gå glip af noget, kan du altid gøre som massevis af andre: Abonnér på nyhedmails, så får du besked i din indbakke, hver gang der er nyt på bloggen. Hvis du følger på Facebook kan du også bare følge med her.

(Hvis jeg skal være helt ærlig, så er der måske nok kun 3, der har tilmeldt sig indtil videre. Og den ene er mig selv for at teste, om det overhovedet virkede, så der er plads til flere. Bare kom. På mobilen finder du forresten tilmeldingen, hvis du scroller ned og på pc ligger den i venstre side)

 

Jeg har ikke noget, jeg skal nå, Livet, Pauser

Hold op, jeg er go’!!!!

Skriv en kommentar

Beklager meget. men denne tirsdag er der altså bare rent blær på bloggen!

Jeg har nemlig færdig-fabrikeret kalenderbladet for december måned hele 13 (ja tretten!) dage før tid. Jep, hende den overseje med al det ekstra overskud? Det er mig.

Havde en dejlig weekend, hvor der sku’  laves aller en ski‘ (hvilket er fynsk for, vi skal bare slappe af hele weekenden med masser af kaffe til de voksne og fuld gang i legeriet til Ungerne). Det resulterede i en Playmobil-Barbie-Lego-by i hele stuen – hvilket ikke generede de voksne spor,  da vi jo sagtens kunne drikke kaffen i køkkenet. Og så altså også tid til at tegne og hygge med det kreative. Vupti! Et stykke december måned!

Til gengæld var der kun lige pålæg til madpakkerne til mandag (der blev talt og tjekket). Der var ikke helt styr på, om der var 2 ens strømper til hver af Ungerne eller til mig selv  (men det gik og er der mon overhovedet nogen, der holder øje med andres strømper?). Mandagens aftensmad  var der heller ikke helt styr på, men jeg vidste da, at vi havde både rugbrød og smør (der var jo talt og tjekket).

 

Og helt ærligt, nogle gange må 2 ens strømper altså vige lidt for aller en ski’. Bare engang imellem…

(PS hvis du ikke lige forstår, hvorfor dét skulle være særlig sejt, så læs sidste uges indlæg her)

Jeg har ikke noget, jeg skal nå, Livet, Pauser

Det er okay at have noget, man ikke skal nå

Skriv en kommentar

Helt indtil 11. november har der stået oktober på kalenderen her i huset. Sikke noget altså!

Af en eller anden mærkelig grund har jeg jo besluttet, at vi har en meget personlig kalender. Så personlig åbenbart, at den skal være helt igennem udarbejdet af mig med tegninger og månedsoversigt, limrester, skæve kanter og det hele.

Det er så ikke altid, at jeg liiige har nået det i virkelig god tid.  Selvom denne gang muligvis godt nok er rekorden for den slags slendrian.

Men jeg har opdaget noget:

  1. Himlen faldt IKKE ned over øerne på mig
  2. Jeg blev IKKE ædt af en kæmpe ildspyende drage
  3. Jorden åbnede sig IKKE under mine fødder
  4. Mine børn har (tilsyneladende) IKKE taget livsvarig skade
  5. Mine kolleger tager mig stadig lige alvorligt
  6. Mine venner vil stadig gerne tale med mig
  7. Min mand forstår stadig ikke, at jeg ikke kan fylde en opvasker som et Tetris-spil, men synes alligevel, at jeg er sød, når jeg overrasker med nylavet kaffe

Så det ville jeg bare sige, hvis nu du skulle komme til at sætte en masse regler og bør-ting op for dig selv i den kommende tid. Ja, jeg ved det lyder vildt. Hvem ku’ dog finde på den slags?

Men man har set det før her i juletiden. Jeg siger det bare.

Og er du slet ikke typen, der finder på sådan noget med alt for store og høje krav til dig selv, kan du jo altid sige det videre til de andre: Det er ok at have noget, man ikke skal nå…

(Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg faktisk overhovedet ikke sagt noget til hverken venner eller kolleger, så jeg ved jo ikke hvordan, de reelt ville reagere. Men det med den ildspyende drage, den er altså go’ nok)

Hvis du vil, kan du læse mere om min hjemmelavede kalender her Ja! Et helt nyt år! eller her: 1000 gange undskyld forår! Det er min fejl).

Og her er så beviset på, at oktober trods alt også denne gang blev til november:

Hæklerier, Jeg har ikke noget, jeg skal nå, Livet, Pauser

En lille smule mere efterårs-skrøbelig

Skriv en kommentar

Måske kan du, ligesom jeg, godt mærke efteråret? En lille smule mere træt. En lille smule mere øm. En lille smule mere modtagelig for forkølelser. En lille smule mere skrøbelig.

Om det er efteråret, ved jeg ikke helt, for det er jo knap nok begyndt. Men lige nu mærker jeg tydeligt, at der er noget.

Så jeg øver mig i at være i det og tage nogle pauser. Trække vejret helt ned i maven og måske huske at lægge nakken godt tilbage og kigge op i himmelen.

Hvis du har det lidt ligesom mig, er her lidt til en pause til dig også. Den anden dag huskede jeg nemlig endelig at tage en lille omvej, da jeg gik fra kantinen tilbage til kontoret efter frokost. Og jeg er faktisk så utrolig heldig, at dette skønne syn bare er en lille bitte omvej på en helt almindelig onsdag.

For heldigvis er efteråret også de smukkeste farver og indimellem den fineste ro (især hvis man giver sig selv lov):


Og så er der her det sidste stykke hækleri i denne omgang. Der er virkelig ikke noget, som at trække vejret helt ned i maven iført et dejligt blødt og vamset efterårs-knus som dette:

Det kunne jo nemlig være, at der skulle til at hækles lidt julegaver nu. Og så går det jo ikke at lægge det frit til skue her.

Det er selvfølgelig ikke helt sikkert, at det bliver færdigt til lige netop denne jul, men man har jo lov til at drømme…

Halstørklædet er hæklet i 2 tykke garner, som begge er en blanding af uld, bomuld og akryl. Alle slags lækre garner kan dog helt sikkert bruges her, så gå ikke så meget op i det (jeg kan i øvrigt heller ikke huske det/finde banderolerne).

Find opskriften her, hvis du skulle få lyst til at hækle dit eget efterår: Hæklet Halstørklæde i 2 farver og flere strukturer

Hæklerier, Jeg har ikke noget, jeg skal nå, Livet, Pauser

Día de Muertos, sugar skulls og Frida Kahlo

Skriv en kommentar

På fredag den 2. november er det Día de Muertos, De dødes dag. I Mexico er det dagen,  hvor man holder fest for de døde og kalder deres sjæle hjem og fejrer dem.

En utrolig smuk (og lidt skræmmende) tradition, synes jeg. At vi ikke glemmer de døde, men holder fast i at de stadig er her hos os i vores liv, selvom de ikke er hos os mere.

Men det er ikke bare tanken om, at vi aldrig rigtig dør eller at vi altid lever videre og kan besøge vores elskede igen. Det er heller ikke kun, at vi ikke må glemme de døde, men måske for mig mindst lige så meget, at vi ikke glemmer døden selv.

At vi ikke glemmer, at livet og døden ikke er hinandens modsætninger, men at de hører sammen. At de er flettet sammen og ind i hinanden – også selvom vi ikke har lyst til at se det.

Måske er det det, at nu ældre jeg bliver, nu ældre bliver andre omkring mig også og at det kan mærkes. Nu mere jeg lever, nu mere ser jeg, hvordan liv og død, kærlighed, sorg, sygdom, venskab og smerte er flettet sammen i én stor garnnøgle, som ingen kluddermor nogensinde vil kunne løsne.

Derfor fejrer Etonmess i denne uge også Día de Muertos og det gør jeg sammen med de berømte mexicanske sugar skulls og selvfølgelig den uforglemmelige og uforlignelige Frida Kahlo, som virkelig levede i et sammensurium af smerte, frihed, sorg og kærlighed.

Jeg ledte efter den perfekte 40 års fødselsdagsgave til min vidunderlige veninde (det, som min Yngste ville kalde en hjerteveninde og som jeg er så heldig at have flere af i mit liv) og faldt for en hæklet Frida. Jeg ved, at min veninde ligesom jeg, synes hun er til stor inspiration, undren, nysgerrighed og måske endda forståelse af sig selv.

Så stor en personlighed og så fantastisk en kunstner og så hæklet! Det kunne jeg da ikke stå for, så her er hun:

Opskriften på Frida finder du her hos Little box of crochet

Og så kan man jo ikke fejre Día de Muertes uden sugar skulls! Her både i flere farver og de mere klassiske hvide kranier. Og ja størrelserne er måske lidt uens og broderierne er helt ærligt efter bedste evne, men er det ikke sådan livet er?

Kranierne er fra Crochetnirvana

Jeg har ikke noget, jeg skal nå, Livet, Pauser

Ugen i dagens første kop kaffe

Skriv en kommentar

Mandag

Drikkes lige hurtigt nok, da der også skal være tid til at tjekke om,  der nu også er 2 styk strømper med i Barnets skiftetøjspose.

Og så skidt med, at det ikke er 2 ens. Det er jo kun til nødstilfælde…

Tirsdag

Drikkes lidt langsommere i dag – er så småt begyndt at vende mig til, at ugen er i gang igen.

I dag er der jo også styr på skiftetøjet.

Onsdag

Åh onsdag. Du er nu meget dejlig.

Og det er du godt nok også kaffe! Vi er jo stadig kun nået til onsdag, hvis man skal være helt ærlig…

Torsdag 

Tager mig tid til at drikke 2 kopper i dag. Luksus på en dag, hvor jeg ovenikøbet skal aflevere Børnene inden arbejde.

Men også lidt nødvendigt, det er jo torsdag  og ugens 4. dag, der skal klares.

Fredag

Sådan kaffe! Vi klarede det, du og jeg. Vi er nu næsten nået til weekenden. Det der arbejdsliv er såmænd meget udmærket, men weekenderne er helt klart min favorit.

Men du er nu også meget go’ fredag. En tår kaffe mere?

Lørdag

Umm. I dag er der tid til at nyde varmen stige op fra koppen og lade den danne dug på brilleglassene. Og tid til, at duften af kaffen får tid til at brede sig og gøre mig lykkelig,

Åh altså dejlige lørdag.

Søndag

Søndag, søndag, søndag. Du er på en måde en kopi af lørdag og så alligevel helt din egen.

Og så med kaffe…

DIY, Hæklerier, Livet, Pauser

Livet og mørket – og halloween

Skriv en kommentar

Hvis du er sådan én som skummer af raseri over amerikaniseringen, når butikkerne begynder at finde det første halloweenpynt frem, så ville jeg muligvis skynde mig langt væk lige nu.  For her på bloggen tages med kyshånd imod alt, hvad der hygger og giver ekstra lys i efterårets mørke våde kulde. Og hvis det så oveni giver en undskyldning for at spise slik og kager, jamen så er jeg med på den værste!

Så altså, nu er det sidste chance. Virkelig. Jeg mener det.

Nå, er de mon væk?

Jeg er begyndt at holde af halloween, som udover at give anledning til at tænde lys, hygge og klæde sig ud OG spise slik, også er med til at minde mig om, at livet også er døden. Der er gyset fra gravene og de uhyggelige udklædninger, som skræmmer fra vid og sans (ja, selv zombie-cheerleaderen), men som på deres egen måde fortæller, at selv om vi lader som om, at livet altid er lyset, så er det nogle gange også mørket.  At vi kun har livet og hinanden til låns i en vis periode, som ingen af os kender. Derfor er det så klogt at tænke på døden midt i livet,   det får mig til at nyde det, jeg har og at glæde mig over legen i livet, når muligheden byder sig. Og så selvfølgelig at spise slik.

I anledning af, at der nu er under en måned til halloween (1 måned folkens!) kommer derfor et par ideer fra tidligere halloweens. Jeg har genprøvet garn-nøgle-græskarene, da jeg virkelig ikke var særlig tilfreds med udførelsen dengang. Synes heller ikke rigtig, at det lykkes mig i år at få dem til at ligne dem på billederne fra opskriften, men sådan er livet vel i virkeligheden så tit. Og heldigvis har jeg jo ikke noget, jeg skal nå…

 

 

 

 

 

Find vejledninger og opskrifter her

(og når jeg har det sådan med Halloween, så bare vent til Valentinsdag og al den herlige kærlighed…)

Den lille tegnede mand med hatten, Jeg har ikke noget, jeg skal nå, Livet, Pauser, Skæg, du selv sidder på

Hey! Den lille tegnede mand med hatten er tilbage

Skriv en kommentar

Jeg har savnet ham. Min lille tegnede mand med hatten, som jeg første gang mødte i toget på vej hjem fra en af de der trætte dage, som arbejdet nogle gange er: Når en lille mand med hat i virkeligheden er det eneste, man har brug for

Jeg har længe tænkt over, hvad han mon egentlig gik og lavede for tiden, men han dukkede bare ikke rigtig frem igen. Indtil jeg en dag simpelthen bare tvang ham frem fra hans skjulested! (Så kan han lære det. Nemlig!)

Jeg satte mig ned og begyndte at tegne ham og bestemte mig så for at se, hvor mange forskellige slags kop-agtige ting, jeg kunne finde på at tegne ham med!

Ja, det giver måske ikke meget mening – det medgiver jeg gerne, men det var sjovt. Og på en eller anden måde var det faktisk nærmest sådan haha-sjovt. Jeg sad i hvert fald og klukkede og fnes lidt ved mig selv og havde jeg haft skæg, havde jeg helt sikkert også grinet i det.

Og jeg er helt med på, at det nok ikke rigtig giver mening (bare så du husker, at jeg godt ved, at det er lidt mærkeligt), men alligevel så gav det mig lige 10 minutters dejlig pause med lidt sjov og ballade i hverdagen. Og jeg var, om ikke kreativ – for det er måske lidt flot sagt, men ihvertfald havde jeg da gang i fantasien og det er jo slet ikke så dårligt, når man er en halvgammel kone med terminer, studiegæld og et hus, der slår lidt revner i murværket (og er det mon virkelig kun huset, der slår revner….?).

Og så blev det også lige til noget med balloner, for hvem elsker ikke balloner?

Den lille poesibog, Jeg har ikke noget, jeg skal nå, Livet, Pauser, Skæg, du selv sidder på

Jeg har været ude og gå i regnskovens eventyrnat

Skriv en kommentar

Egentlig skulle jeg bare en aftentur i Rema efter Ungerne var blevet puttet og handle lidt ind (1 pakke havregryn, finvalset, økologisk, 1 danskvand med citrus, 1 pakke hvidløgsspegepølse og så 1 pakke rugbrød, skiveskåret og med solskikkekerner), men så tog jeg lige en lille omvej ud i regnskoven, nu jeg alligevel var ude at gå:

En kæmpe myresluger på jagt efter natmaden
- eller var det en bunke jord i nogens have?

Hørte lyden af trommer i natten
- eller en stor fed due, der baksede med vingerne imellem træernes grene?

Mødte en 897 år gammel skildpadde, der vandrede igennem verden i sin egen hastighed
- eller måske bare en stor bunke græs, som nogen ikke har fået samlet sammen efter græsslåningens kraftanstrengelse?

Måtte skjule mig for en skorpion klar til angreb
- eller en kommende regnvejrssky på den lysegrå himmel?

Så et smukt langt stjerneskud lande på jorden efter årtiers lange rejse over himlen
- hvis det da ikke var genskinnet fra billygter i en elmålerkasse langs cykelstien?

Og til sidst blev jeg fulgt hjem til min egen provins-virkelighed af en smuk hvid kat, som strakte ben hen over vejen.