Se, hvad jeg har fundet.

Den var der bare.

Jeg behøvede ikke at gøre noget.

Være noget.

Sige noget.

Den var der bare.

Lige der.

En helt igennem magisk aftenhimmel.

Jeg har fundet et træ til dig. Som er en lille gave.

Til dig.

Altså det ligner jo et træ.

Men i virkeligheden er det en lille oase. En lille pause.

Alt, du skal, er at lukke øjnene.

Du kan nemlig lukke øjnene og sætte små slikposer, sorte kartonkatte og silkepapirs-butterfly på. Og så har du verdens fineste fastelavnsris.

Du kan lukke øjnene og fylde det med guldæbler og sætte enhjørninge til at holde vagt. Eller krokodiller, hvis du er i det humør.

Du kan lukke øjnene og hænge en hængekøje op og lægge dig og nyde solens varme stråler.

Du kan lukke øjnene og bygge en lille træhytte og fylde den med tegneserier og chokolade.

Du kan lukke øjnene og lade det blomstre med små lyserøde blomster med den fineste duft af forår.

Du kan lukke øjnene og hænge de fineste kulørte lamper på på en lun sommeraften og invitere til havnefest.

Du kan lukke øjnene og lade det vokse frem med flødeboller med ekstra tyg marcipanbund. Eller lad pengene gro på træet.

Du kan lukke øjnene og fylde træet med små kvidrende fugle. Eller gule badeænder. Du bestemmer.

Værsgod. Det er dit træ.

Denne gang er der et ældre indlæg på bloggen. Det er præcist 5 år og 1 dag gammelt lige i dag.

Men det bliver det ikke mindre aktuelt af.

Læs med her og få en romkugle med et skvæt af virkelighed.

Hej du nyt år – med din friske start på alting.

Hej du nyt år – med dine uanede nye muligheder, som endnu ikke føles tabt på gulvet.

Velkommen til.

Jeg er glad for, at du er kommet.

Men jeg kender dig faktisk allerede. For jeg har set dig før.

For ved du hvad?

Jeg ved jo godt, at i år bliver helt det samme som sidste år. Fuldstændigt ens og det samme som før.

For jeg ved lige præcis, hvem du er og hvad du bringer.

Nemlig:

Noget, der er svært

Noget, der får mig til at grine.

Noget, der er nemt.

Noget, der lugter dårligt. Som i virkelig dårligt.

Noget, som får mig til at danse foran spejlet.

Noget, der smager skønt.

Noget, som får mig til at græde. Af. Smerte. Og. Af. Glæde.

Noget, som går i stykker.

Noget, som næsten knækker, men kan holdes sammen af tape.

Og det er ok. For jeg ved, at det går. For jeg har prøvet det før.

Jeg ved, hvordan det er. Og jeg ved, at det er godt. Og at det er skidt. Og nogle gange midt imellem.

Og det er ok.

Jeg er så fyldt af risalamande, flæskesteg og and. Badet i brun sovs og varm kirsebærsause.

Pakket ind i gavepapir med omvendte til og fra kort og snoet bånd og alt for meget tape og bølgepap.

Lagt ned af marcipantrekanter og klejner, at jeg intet fornuftigt kan sige lige nu. Næsten heller ikke engang noget ufornuftigt (?!?).

Derfor bliver det bare et lille glædeligt baghjul herfra. Og husk sikkeehedsbrilleene på lørdag ik?