En af mine gode kolleger, og dem er jeg faktisk så heldig at have flere af, kom den anden dag til at sige, at hun ikke havde et eneste stykke påskepynt. Puha, den slags er altså farligt at sige højt, når der er hæklere i nærheden!
Det blev til denne lille starut, som nu måske/måske ikke kommer til at pynte hjemme hos kollegaen – for hvem ved om hun overhovedet kan li’ den slags? Det er jo altid udfordringen, når man giver den slags væk – mon det var en DIY’er, der fandt på den med, at det er tanken, der tæller?
Den er hæklet ud fra disse 2 opskrifter:
Krop og næb herfra: bycgundersen.blogspot.dk
og hovedfjerene her: cicitive.dk
Det har vel nok taget mig lang tid at komme igennem. Ikke fordi de er svære. Tværtimod så ligger mønsteret så nemt i fingrene, og det løber hurtigt afsted, men jeg kastede mig i det første håndklæde ud i flere farver, og det skulle jeg aldrig have gjort, for jeg hader at hæfte ender.