Der er andre end mig, der elsker polka-prikker. Se selv:

• 

• 

• 

• 

En lille bitte pause fra mig til dig. Med prikker. Og mine yndlings-vanter.

Jeg var åbenbart lige hurtig nok, da jeg skrev mine nytårsforsætter i sidste uge (find dem her, hvis du gik glip af dem).

Det viser sig nemlig, at jeg må have haft et meget stort og på det tidspunkt ukendt ønske om at arbejde med min indre ro og min zen.

Puhhhhh.

I hvert fald var det rimelig nødvendigt at arbejde med lige præcis de to ting, da jeg opdagede en fejl i mit strik ($!?@€%!!!!). Efter mange. Mange. Mange. Mange omgange og centimeter opdagede jeg pludselig, at der manglede to masker. Og det var altså to masker, der skulle ha’ været der.

Da jeg ikke kunne se, hvor fejlen var, måtte jeg igang med optrævlingen. Og vi taler altså 10 centimeter strik i 3 forskellige tråde af dejlig lækker uldet uldgarn. Af den der bløde rare slags, som er så dejlig at røre ved og som i øvrigt filtrer sig vildt og voldsomt ind i hinanden, hvis man ikke er forsigtig. Så det var jeg. Eller det blev jeg i hvert fald…

Før-billedet

Og efter-billedet

Som du måske kan regne ud,skal der en del indre ro til for at komme fra før- til efterbilledet.

Og det var da også dejligt afstressende bare at fokusere på at være rolig og bare være lige der i nuet. Altså indimellem min banden og svovlen.

Hvis du nu godt kunne bruge lidt zen selv, men ikke lige orker at gå i gang med at strikke en vest i str 12-14 år for bare at pille den op igen, så fortvivl ej: Jeg har løsningen!

Se med her – og den kan garanteret også bruges i tilfælde af søvnløshed:

Den er lang. Og du behøver ikke at se det hele. Men hvis du gør, så garanterer jeg, at du får arbejdet med din indre ro.

Så! Der røg lige et år mere. Det går godt nok hurtigt. Selv når man syntes, det hele går lige langsomt nok…

Jeg elsker nytår. At kigge ind i et helt nyt år fuld af muligheder og gode ting, der ikke er sket endnu. Der kan muligvis også være et par dårlige, men dem kender jeg jo lige præcis ikke endnu (jeg har set dig Corona-omikron).

Et helt nyt år med nye planer, man kan lave og drømme, man kan drømme. Og måske nogle nytårsforsætter til det der herlige nye år?

For nogle år siden forsøgte jeg mig med, hvad jeg troede var ret realistiske nytårsforsætter. Men jeg er blevet klogere (her 3 år efter har jeg stadig ikke lært at pifte).

Derfor finder du i denne uge mine mest realistiske og muligvis rimeligt opnåelige nytårsforsætter til dato.

Værsgo. Og du må gerne låne dem:

• Jeg vil IKKE løbe en marathon.
• Jeg vil ikke spise fastfood. I hvert fald ikke hver fredag.
• Jeg vil spise vegetarisk. Rimelig tit. Måske en gang om ugen. Eller mere. Eller i hvert fald tit. Rimeligt tit.
• Jeg vil lave bækkenbundsøvelser hver dag. Hver uge. Når jeg husker det.
• Jeg vil gøre ting færdige. Medmindre jeg altså finder på noget bed….

Og rigtigt godt nytår. Og tak for, at du kigger ind til mig her på bloggen. Det sætter jeg stor pris på.