47 dage! Så er du advaret

Syv-og-fyrre. Det er så mange dage, der er til halloween.

Og sig så ikke, at du ikke var advaret.

Lige om lidt vælter det ud med edderkopper, kranier, bloddryppende øjne, skeletter og græskar fra alle gadehjørner, butikker og tilbudsblade.

Og måske er du typen, der bruger denne viden til at grave dig ned (altså på en meget ikke-halloween agtig måde naturligvis), mens du venter på, at alt det der plastik er overstået. Og gør du endelig det. Det er helt okay.

Så er der nemlig mere slik til mig!

Jeg elsker nemlig halloween, ikke så meget på grund af alle plastik-skeletterne (men også lidt på grund af dem).

Jeg elsker halloween på grund af hyggen og humoren.

En undskyldning for at hygge og grine.

En undskyldning for at spise slik og pjatte rundt på en ellers helt almindelig efterårsdag? Ja tak. Og gerne noget chokolade også.

Halloween i vores lille hjem er muligvis ikke det mest uhyggelige (selvom vi faktisk har vores del af grinende skeletter og hekse med lysende øjne, det må jeg jo indrømme) og jeg er egentligt heller ikke stor fan af selv at skulle med rundt og rasle – hvilket corona måske er lidt behjælpelig med at vi slipper for i år. Men jeg elsker at få besøg udklædte børn som bare er på udkig efter en sjov oplevelse (og slik selvfølgelig).

Så konceptet med at fejre og feste midt i hverdagen, dét er jeg altså ret vild med. At grine og glædes bare fordi man kan. Ja tak.

Og så er det jo altid dejligt med en undskyldning for lidt hækleri og finden på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *