Día de Muertos, sugar skulls og Frida Kahlo

På fredag den 2. november er det Día de Muertos, De dødes dag. I Mexico er det dagen,  hvor man holder fest for de døde og kalder deres sjæle hjem og fejrer dem.

En utrolig smuk (og lidt skræmmende) tradition, synes jeg. At vi ikke glemmer de døde, men holder fast i at de stadig er her hos os i vores liv, selvom de ikke er hos os mere.

Men det er ikke bare tanken om, at vi aldrig rigtig dør eller at vi altid lever videre og kan besøge vores elskede igen. Det er heller ikke kun, at vi ikke må glemme de døde, men måske for mig mindst lige så meget, at vi ikke glemmer døden selv.

At vi ikke glemmer, at livet og døden ikke er hinandens modsætninger, men at de hører sammen. At de er flettet sammen og ind i hinanden – også selvom vi ikke har lyst til at se det.

Måske er det det, at nu ældre jeg bliver, nu ældre bliver andre omkring mig også og at det kan mærkes. Nu mere jeg lever, nu mere ser jeg, hvordan liv og død, kærlighed, sorg, sygdom, venskab og smerte er flettet sammen i én stor garnnøgle, som ingen kluddermor nogensinde vil kunne løsne.

Derfor fejrer Etonmess i denne uge også Día de Muertos og det gør jeg sammen med de berømte mexicanske sugar skulls og selvfølgelig den uforglemmelige og uforlignelige Frida Kahlo, som virkelig levede i et sammensurium af smerte, frihed, sorg og kærlighed.

Jeg ledte efter den perfekte 40 års fødselsdagsgave til min vidunderlige veninde (det, som min Yngste ville kalde en hjerteveninde og som jeg er så heldig at have flere af i mit liv) og faldt for en hæklet Frida. Jeg ved, at min veninde ligesom jeg, synes hun er til stor inspiration, undren, nysgerrighed og måske endda forståelse af sig selv.

Så stor en personlighed og så fantastisk en kunstner og så hæklet! Det kunne jeg da ikke stå for, så her er hun:

Opskriften på Frida finder du her hos Little box of crochet

Og så kan man jo ikke fejre Día de Muertes uden sugar skulls! Her både i flere farver og de mere klassiske hvide kranier. Og ja størrelserne er måske lidt uens og broderierne er helt ærligt efter bedste evne, men er det ikke sådan livet er?

Kranierne er fra Crochetnirvana

Petroleums-blåt efterår

Nu begynder efteråret virkelig at bide sig godt fast. Både i temperaturen og i mit sind.

Bladenes ballet i vinden, de voksende bjerge af smukke rødbrune blade under træerne, hortensiaen med de fine efterårsfarvede blomster og den kolde vind, der øver sig i at bide sig igennem marv og ben til vinterens komme.

Og hvad er så mere passende end at lade sjælen glide med efteråret i et smukt og melankolsk digt af Gustaf Munch Petersen, som passer lige til efterårsfølelsen og et par dejlige varme halsedissser hæklet i lækkert blødt bambusgarn på nål nr 8?

Digtet hedder Tal ikke til mig og er fundet frem fra gymnasie-gemmerne i anledning af efteråret:

saa stille
saa stille —
tal ikke —!
meget meget forsigtigt
maa jeg gaa,
hvis jeg skal finde noget —,
og alene maa jeg gaa,
hvis jeg skal finde noget —
endnu har jeg ingenting fundet —
jeg har hverken
fundet mit hus
eller min elskede
eller mine marker —
de maa være
et sted, hvor jeg endnu ikke har været —
jeg har allerede gaaet meget længe —
maaske har jeg meget længe
endnu at gaa —
og helt alene maa jeg gaa
og saa forfærdeligt forsigtigt
maa jeg gaa,
hvis jeg skal finde noget —
men jeg maa jo
finde et sted at være —
jeg maa jo have et hjem et sted —
jeg ved jo,
at jeg har mit hus
og mine marker et sted —
min elskede kan jo ikke vente altid —
jeg har allerede gaaet meget længe —
tal ikke til mig —
hvis jeg har alt for længe at gaa endnu,
blir det maaske for sent —
stille — stille —!
jeg maa
finde mit hjem —

Og til sidst en lille bitte hæklevejledning:

Begge halsedisser er hæklet i corner til corner i blødt vamset petroleumsblåt garn, som jeg købte for små 100 år siden i Netto og desværre ikke kan huske andet om,  end at det altså muligvis er af bambus.

Etonmess halsedisse # 1

Etonmess halsedisse # 2

Etonmess halsedisse # 1 er hæklet i et rektangel på 30×60 og derefter syet sammen til en ring. Til sidst tilsat skønne 5 knapper fra genbrugsbutikken – fra min genglæds-æske

Etonmess halsedisse # 2  er hæklet i et rektangel på 15 x 40.  cm – der var nemlig ikke garn til mere. Til sidst syet sammen i et V med de smalle ender.

Find vejledninger til corner til corner her hos Tantetråd.dk

Hækling på hjernen!

Det startede, da jeg var med Børnene i svømmehallen og kunne sværge på, at der på skiltet ved saunaen stod, at man ikke måtte hækle på stenene. Noget som  jo egentlig giver sig selv, for der er ikke noget værre end at sidde med svedige hænder og hækle.

Nå, men det var så heller ikke lige dét, de forsøgte at sige til mig, kunne jeg se, da jeg nærlæste skiltet igen: Man må åbenbart ikke hælde vand på stenene. Noget som jo også giver sig selv, når man sidder der viklet helt ind i sveddryppende uldgarn…

Siden fulgte så dette skilt:

Og så ikke mindst lygtepælene, der havde transformeret sig til hæklenåle på aftenturen den anden dag!

Ja, så ved jeg godt, hvad klokken er slået. Den er slået hækling. Så værsgo her er: Hækling.

Denne gang med hæklede vaskeklude, som skal erstatte de ellers så dejlige go’e gamle forvaskede fra Jysk. Og jo, jeg beholder et par stykker af de gamle for det tilfældes skyld, at den yngste del af husholdningen ikke forstår at værdsætte Moderens hjemmegjorte klude og mener, at de er lige spelt-agtige nok. Jo, det kunne ske…

Men de er altså godt nok fine, hvis jeg selv skal sige det:

De er lavet i restgarn, hvilket altid er en fantastisk undskyldning for også at hækle i alle slags skønne farvekombinationer:

Find opskriften hos Hyggetanten.dk hvis du ligesom jeg ikke kan kæmpe imod mere.

Ugen i dagens første kop kaffe

Mandag

Drikkes lige hurtigt nok, da der også skal være tid til at tjekke om,  der nu også er 2 styk strømper med i Barnets skiftetøjspose.

Og så skidt med, at det ikke er 2 ens. Det er jo kun til nødstilfælde…

Tirsdag

Drikkes lidt langsommere i dag – er så småt begyndt at vende mig til, at ugen er i gang igen.

I dag er der jo også styr på skiftetøjet.

Onsdag

Åh onsdag. Du er nu meget dejlig.

Og det er du godt nok også kaffe! Vi er jo stadig kun nået til onsdag, hvis man skal være helt ærlig…

Torsdag 

Tager mig tid til at drikke 2 kopper i dag. Luksus på en dag, hvor jeg ovenikøbet skal aflevere Børnene inden arbejde.

Men også lidt nødvendigt, det er jo torsdag  og ugens 4. dag, der skal klares.

Fredag

Sådan kaffe! Vi klarede det, du og jeg. Vi er nu næsten nået til weekenden. Det der arbejdsliv er såmænd meget udmærket, men weekenderne er helt klart min favorit.

Men du er nu også meget go’ fredag. En tår kaffe mere?

Lørdag

Umm. I dag er der tid til at nyde varmen stige op fra koppen og lade den danne dug på brilleglassene. Og tid til, at duften af kaffen får tid til at brede sig og gøre mig lykkelig,

Åh altså dejlige lørdag.

Søndag

Søndag, søndag, søndag. Du er på en måde en kopi af lørdag og så alligevel helt din egen.

Og så med kaffe…

Livet og mørket – og halloween

Hvis du er sådan én som skummer af raseri over amerikaniseringen, når butikkerne begynder at finde det første halloweenpynt frem, så ville jeg muligvis skynde mig langt væk lige nu.  For her på bloggen tages med kyshånd imod alt, hvad der hygger og giver ekstra lys i efterårets mørke våde kulde. Og hvis det så oveni giver en undskyldning for at spise slik og kager, jamen så er jeg med på den værste!

Så altså, nu er det sidste chance. Virkelig. Jeg mener det.

Nå, er de mon væk?

Jeg er begyndt at holde af halloween, som udover at give anledning til at tænde lys, hygge og klæde sig ud OG spise slik, også er med til at minde mig om, at livet også er døden. Der er gyset fra gravene og de uhyggelige udklædninger, som skræmmer fra vid og sans (ja, selv zombie-cheerleaderen), men som på deres egen måde fortæller, at selv om vi lader som om, at livet altid er lyset, så er det nogle gange også mørket.  At vi kun har livet og hinanden til låns i en vis periode, som ingen af os kender. Derfor er det så klogt at tænke på døden midt i livet,   det får mig til at nyde det, jeg har og at glæde mig over legen i livet, når muligheden byder sig. Og så selvfølgelig at spise slik.

I anledning af, at der nu er under en måned til halloween (1 måned folkens!) kommer derfor et par ideer fra tidligere halloweens. Jeg har genprøvet garn-nøgle-græskarene, da jeg virkelig ikke var særlig tilfreds med udførelsen dengang. Synes heller ikke rigtig, at det lykkes mig i år at få dem til at ligne dem på billederne fra opskriften, men sådan er livet vel i virkeligheden så tit. Og heldigvis har jeg jo ikke noget, jeg skal nå…

 

 

 

 

 

Find vejledninger og opskrifter her

(og når jeg har det sådan med Halloween, så bare vent til Valentinsdag og al den herlige kærlighed…)