Gamle damer, der vasker op

Jeg har lige brugt en uge i det altid dejlige danske sommervejr. I telt endda! Det var en uge i sol, regn og blæst. Lige præcist som det bare være, når man er i Danmark om sommeren.

Det var også en uge med den skønneste udsigt over havet, hver gang vi stak hovedet ud af teltet. En uge med små stunder af det sidste solnedgang over bølgende kornmarker, når jeg skulle op og børste tænder (på campingpladsens fællestoiletter…). En uge med kig til uendelige bølger fra stranden til lyden af min yndlings-symfoni af bølgeskvulp mod strand og badebro. En uge med nærhed og hygge med fokus på det allermest nødvendige praktiske og ikke en disse mere. En uge med plads til kærlighed og grin.

Midt i al denne mindfullhed og zen-følelse var der selvfølgelig også almindeligt liv med sure børn og indimellem sure ægtefæller, sand i soveposerne, fedtet hår, skåle med cornflakes, der røg på gulvet (selvfølgelig først efter mælken var hældt op), kø på toiletterne, ridser i bilen og naturligvis opvask.

Men den opvask var nu slet ikke det værste. Opvasken foregik nemlig i fælleshuset med den smukkeste udsigt. Her talte jeg en aften med en sød ældre dame om både hækleopskrifter og livet – for mig helt klart 2 sider af samme sag.

Vi talte først om det særlige i, at man – af en eller anden grund – først til sidst opdager, at man har hæklet 22 rapporter istedet for opskriftens 26. Hun var for eksempel netop blevet færdig med at pille garnet op på det tæppe, hun nææsten havde været færdig med til det kommende oldebarn [bemærk, at hækleopskriften er ændret af hensyn til anonymiteten, men identiteten er, næsten altså, redaktionen bekendt].

Oven på denne væsentlige og genkendelige betragtning fortsatte hun med at fortælle, at hun for nylig havde lært noget meget vigtigt. Her spidsede jeg ører, for var det her – midt i den danske sommer, at jeg skulle være så heldig at få serveret de guldkorn, som skulle holde mig oven vande resten af livet? Det var jo helt som på film.

Og det var så næsten også som at stå midt i en amerikansk film, da hun gav mig sin visdom: Giv mig styrke til at ændre det, jeg kan, og acceptere det, jeg ikke kan.

Tag ikke fejl, der er jo absolut intet i vejen med visdom, bare fordi man har hørt det før i et utal af skønne og mindre skønne hollywood-film. Men jeg havde måske bare satset på noget andet, hvis jeg skal være helt ærlig

For hvornår ved man så egentlig, at man ikke kan ændre på noget og istedet må acceptere det? Og hvordan ved man overhovedet, at man skal opgive kampen og istedet lære at leve med præmissen?

Det er jo lige det, der er så svært, syntes jeg. Livet ville være så meget lettere, hvis man da bare ku’ regne ud, når noget er en taber-sag. Men det er jo ikke nødvendigvis spor tydeligt, og så kæmper man alt, hvad man kan, mens man i virkeligheden bare sku’ stoppe op og sige pyt. Jeg ville nok hellere bede om evnen til at kunne se, hvad jeg kan ændre, og hvad jeg ikke kan. Så skal jeg sgu nok acceptere det. Det lover jeg. Næsten i hvert fald.

Alt det her delte jeg med min med-opvasker, dog måske ikke helt så velformuleret, for jeg havde jo kun lige tænkt det. Så jeg spurgte hende, hvordan man så ved, hvad man kan ændre, og hvad man ikke kan. Hun smilte til mig og sagde: Det ved man.

Og det gør man måske, når man har levet nogle og 40 år mere end mig. Men jeg kan godt mærke, at det nok kommer til at vare lige lidt mere tid, før jeg har helt styr på det med, hvad jeg kan ændre, og hvad jeg ikke kan.

Jeg har dog store forventninger til fremtiden. En dag er det måske mig, der står og videregiver disse visdomsord uden at tvivle på deres værdi. Jeg har da lov at håbe.

(Jeg har siden googlet de berømte ord og nu lært, at det er indledningen til Sindsro-bønnen. Den fortsætter for øvrigt med ordene og visdom til at se forskellen – så der har været andre end mig, der ikke syntes, at det var så ligetil at skelne. Rart at vide, at man ikke er alene, syntes jeg.)

Billedet er forresten udsigten fra opvaskerummet. Og det er da klart lidt frustration værd.

Se, hvad der er hoppet af nålen!

Og lige ud af fantasien.

Den skønneste lille humlebis-flyver, som vist nok lever højt på den med humlebien, som ikke ved, at den ikke kan flyve.

En fantastisk og sej punker-and, som ikke er spor bange for at være sig selv.

En selvstændig snegl med state of the art hus på ryggen med indlagt vand og gulvvarme.

Og selvfølgelig den yndige enhjørning med de søde drømme.

Endelig er der den lille hårdtprøvede mariehøne, som gang på gang må ha’ fat i ham vorherre om det danske sommervejr.

Alle er inspireret af den fine opskrift på påskekyllingen fra bycgundersen.blogspot.dk, som du finder her Farlige (hækle)forbindelser!

Du er mere end velkommen til at lege med og måske endda forfine de søde dyr. Jeg ved i hvert fald, at jeg skal ha’ set lidt nærmere på de følehorn. Og hvordan kan en drage mon se ud?

Jeg har hæklet i bomuldsgarn med nål 2,5.

And og enhjørning har fået det fine hår ved at lægge garnet dobbelt. Trække det igennem en løkke på et strategisk rigtigt sted med en hæklenål, uden at trække helt igennem og så trække enderne igennem deres egen lille løkke. Derefter snos enderne op, så de får det lækre og helt rigtige creppede look, som alle fantasi-dyr bare elsker!

Enhjørningen er forsynet med et horn, som er hæklet således:

  1. række: 4 luftmasker
  2. række: Spring første luftmaske over. 1 fastmaske i de næste 3 luftmasker (3 fastmasker i alt)
  3. række: 1 luftmaske. 3 fastmasker i  maskerne på modsat side (3 fastmasker i alt).
  4. række: 1 luftmaske. Fold siderne sammen og hækl dem sammen med 1 kædemaske i fastmaskerne (3 kædemasker ialt).

Brumbassen med følehorn, som blot er garn trukket igennem og så små vinger:

  1. række: 6 luftmasker
  2. række: Spring første luftmaske over. Hækl 1 fastmaske i hver luftmaske (5 fastmasker i alt).
  3. række: 3 luftmasker. 1 fastmaske i første fastmaske. 2 kædemasker i de næste 2 fastmasker (3 masker i alt).

Ande-bassen med næb, som er hæklet næsten lige så let som ingenting:

  1. række: 3 luftmasker.
  2. række: Spring første maske over. 2 fastmasker i næste 2 luftmasker (2 fastmasker i alt).
  3. række: Luk med 1 kædemaske.

Vingerne er her:

  1. række: 6 luftmasker.
  2. række: Spring første luftmaske over. 1 fastmaske i hver af de næste 5 luftmasker (5 fastmasker i alt).
  3. række: 3 luftmasker. 1 stangmaske i første fastmaske. 1 fastmaske i næste fastmaske. 2 kædemasker i de næste 2 fastmasker (4 masker i alt).

Mariehønen har blot fået broderet de sorte pletter på de helt rigtige steder efter nyeste mode fra Paris og så garn som følehorn (jeg skal helt sikkert ha’ set nærmere på de følehorn).

Sneglen med den sikre modesmag har, udover de famøse følehorn, fået et fint hus med både samtakekøkken og sauna:

  1. række: 4 fastmasker i en magisk ring med farve 1.
  2. række: 2 fastmasker i hver maske med farve 1 (8 fastmasker i alt).
  3. række: Skift til farve 2. 1 fastmaske i første fastmaske. 2 fastmasker i næste fastmaske. Gentag 3 gange (12 fastmasker i alt)
  4. række: Skift til farve 1. 1 fastmaske i de næste 2 fastmasker. 2 fastmasker i næste fastmaske. Gentag 3 gange. (16 fastmasker i alt).
  5. række: 1 fastmaske i de næste 3 fastmasker. 2 fastmasker i næste fastmaske. Gentag 3 gange. (20 fastmasker i alt).

Hækl 2 stk. og sy dem sammen på ryggen.

Jeg kan desværre ikke forklare en magisk ring godt nok til, at du kan bruge det til noget, men tjek Google. Her kan du helt sikkert finde hjælp.

Når der er noget at fejre

Da vores yngste havde sidste dag i børnehaven, hæklede jeg denne fine og fejende flotte flagranke.

Vi har været heldige, at begge vores børn, og dermed også vi forældre, har oplevet mange stjernestunder i de 3 år, vi har haft der. Det er utroligt, hvordan nogle mennesker kan få børn og pædagogik til ikke bare at fungere, men også til at blomstre inden for nogle til tider helt urimelige velfærdsstats-rammer. Der bliver virkelig gjort en næsten overjordisk indsats mange steder for at få vores velfærdsstat til faktisk at yde velfærd.

Dét ville vi selvfølgelig gerne sige tak for, men jeg ville også gerne give dem noget til flere glade stunder for andre heldige børn og forældre.

Det blev til denne fine ranke (læs det lige igen – ranke er et virkeligt mærkeligt ord, når der ikke står flag foran).

Den består af 14 vimpler i bomuldsgarn i 9 forskellige farver og var virkelig hyggelig at hækle.  Opskriften var heldigvis så enkel, at der stadig var masser af overskud til at hæfte alle de nødvendige ender bagefter.

Find opskriften her og gå på opdagelse i den spændende blog hos Louise Lykke: Vimpler

 

Nyt kapitel i Den store roman

Jeg har skrevet et nyt kapitel i Den store roman, som du kan læse lidt af her:

Ud af den ene øjenkrog så hun pludselig noget, eller selvfølgelig nok rettere sagt nogen, bevæge sig. Mere magisk var børnehaven alligevel ikke.

Læs det hele her Om den store roman – i Små Bidder

Husk, at det er min lille legeplads, så det er ikke sikkert, at der er så meget sammenhæng  mellem kapitlerne lige nu, men det tror jeg kommer…