Hæklet harlekin

Da jeg, samtidig med rigtig mange andre, opdagede hvor farlige for miljøet de der dumme karklude i de dejlige pastelfarver er, opdagede jeg midt i den  17. karklud, også disse fantastiske flotte håndklæder, som hænger så fint på vores karlekammerskab her.

Det har vel nok taget mig lang tid at komme igennem. Ikke fordi de er svære. Tværtimod så ligger mønsteret så nemt i fingrene, og det løber hurtigt afsted, men jeg kastede mig i det første håndklæde ud i flere farver, og det skulle jeg aldrig have gjort, for jeg hader at hæfte ender.

Samtidig så elsker jeg jo at lade mig distrahere i mine hækleprojekter, så selvom jeg er midt i et skønt stykke hækling, får jeg gerne en ny ide til noget jeg må afprøve eller en ny gave som jeg bare må give – og selvfølgelig gerne i al for kort tid inden gaven skal gives.

Men nu er de færdige, og jeg er så tilfreds med resultatet.

Se opskriften her: Tichtach – en kreativ logbog

TGIF

Og så gik mine sidste rene strømper i stykker, da jeg tog dem på i morges! Ja, det har været sådan en uge…

Åh altså, nogle dage er bare så meget mere irriterende end andre.

Godt, det nu er fredag, og jeg kan tage de gamle slidte og affarvede strømper på. Og hvem ved,  måske endda få vasket et par eller to til den kommende uge…